Politiet har lørdag formiddag afspærret et område på Frederiksborgvej i København.
Årsagen er, at man undersøger et såkaldt mistænkeligt forhold, oplyser politiet til eb.dk og bt.dk.
Udrykningen skete klokken 09.30.
Afspærringen omfatter en del af vejen foran en boligblok. Desuden foretages undersøgelser i en lejlighed.
Ved 13-tiden ønsker Københavns Politi endnu ikke at udtale sig nærmere om sagen.
- Vi er fortsat derude og kan endnu ikke melde noget ud, siger vagtchef Anders Frederiksen til Ritzau.
I indsatsen deltager efterforskere, patruljer og hunde, oplyser han.
/ritzau/
Del:
