Den 13-årige pige ved navn Omra, der forsvandt fredag aften på vej til skole med sin søster, blev tirsdag fundet i Belgien.
Den 19-årige afghanske mand, som hun blev fundet i selskab med, blev anholdt af belgisk politi.
Men politiet har ikke meddelt, hvad han er anholdt og eventuelt sigtet for, eller om man regner med, at der er foregået noget kriminelt.
Københavns Politi holder kortene tæt til kroppen, erkender myndigheden.
Berlingske har talt med den tidligere drabschef og politiinspektør Bent Isager-Nielsen. Han kender kun sagen fra pressen, men har med sine 44 år i dansk politi stor erfaring og kendskab til andre sager om forsvundne personer.
Antallet af savnede personer har i gennemsnit ligget på cirka 600 sager om året, men antallet svinger en del fra år til år, fremgår det af Rigspolitiets tal.
»Langt de fleste af dem, der forsvinder, har frivilligt valgt at isolere sig,« siger den tidligere drabschef og tilføjer:
Han remser en række årsager op. Unge med kærestesorger, forelskede par, folk med pengeproblemer, psykisk syge. Folk, der ikke ønsker at leve mere. Listen fortsætter.
»Så i langt de fleste sager, hvor en person går hjemmefra, er det ikke kriminelt,« siger Bent Isager-Nielsen.
Bortførelser sker, men de er »meget sjældne«, lyder det.
»Og så er der jo de få forfærdelige sager, hvor baggrunden for en forsvundet person er drab, ligesom vi så det for nylig i Mia-sagen fra Aalborg.«
I den aktuelle sag blev den 13-årige pige fundet efter cirka fem døgn.
Hvad der konkret er sket, vil Bent Isager-Nielsen ikke skyde på. Men han vil gerne sige, hvilke former for kriminalitet der teoretisk set kan være tale om.
Mulig relevant paragraf
Meget få oplysninger er kommet ud om den afghanske 19-årige mand sagen. Vi ved, at han er blevet anholdt i Belgien, men ikke for hvad.
Bent Isager-Nielsen peger på en regel i straffeloven, som muligvis kan være relevant.
»Der kan være tale om unddragelse af forældremyndighed. Hvis det sker uden forældrenes vilje, så kan man jo ikke bare tage et barn. Det er det, der hedder unddragelse af forældremyndigheden. Og det er strafbart med en høj strafferamme,« siger Bent Isager-Nielsen.
Unddragelse af forældremyndigheden sker typisk i sager, hvor den ene forælder uden forældremyndighed er i konflikt med den anden og beslutter sig for tage barnet med sig og dermed bryder loven.
Men der er også de mere alvorligere sager, forklarer han.
»Jeg har selv haft en alvorlig sag engang, hvor en amerikaner havde hyret nogle privatdetektiver, og de tog et 10-årigt barn på åben gade her i Danmark og smuglede det ud af landet. Og det gjorde de for egen vindings skyld. Her faldt der høje straffe i form af flere års fængsel,« fortæller Bent Isager-Nielsen.
Det fremgår ikke, om eller i hvilken grad manden i Omra-sagen har medvirket til pigens forsvinden.
Men selvom pigen skulle have handlet på eget initiativ eller indvilget i for eksempel at stikke af med den voksne mand, kan manden godt have handlet kriminelt, lyder det.
»Det kan godt være tilfældet i sager, hvor den forsvundne person ikke er myndig,« siger Bent Isager-Nielsen og uddyber:
»Hvis den voksne har medvirket til, at barnet er forsvundet – uanset om der er tale om forelskelse eller alle mulige andre motiver – så er det stadig unddragelse af forældremyndigheden over for hendes forældre,« vurderer Bent Isager-Nielsen.
Selv hvis den 19-årige har spillet rollen som en barmhjertig person, der har hjulpet en umyndig person væk, vil han stadig være på den gale siden af loven.
»Dermed vil den voksne alligevel formelt set have begået en lovovertrædelse,« siger Bent Isager-Nielsen.
Men igen ved vi ikke, om det faktisk er tilfældet. Mandens rolle i sagen er indtil videre ukendt i offentligheden.
Politiet har foreløbig heller ikke svaret på, om den 19-årige mand vil blive udleveret til Danmark.
Ville nok selv kommunikere mere åbent
Bent Isager-Nielsen henviser til, at unddragelse af forældremyndigheden er strafbart efter straffelovens paragraf 215. Strafferammen er fra bøde til fire års fængsel. Som bekendt er straframmen ofte langt fra de faktiske straffe, der idømmes.
Politiet har holdt kortene tæt til kroppen. Hvorfor kan Københavns Politi ikke fortælle om det, hvis det er et scenarium, de arbejder med?
»Det er godt spørgsmål. Man kunne godt argumentere for at kommunikere lidt mere åbent, selvom man ikke kan sige alt. Jeg selv ville nok nævne nogle af de scenarier, der arbejdes med,« siger Bent Isager-Nielsen.
En anden – helt teoretisk – mulighed, når unge forsvinder, er, at familien er involveret, påpeger Bent Isager-Nielsen. Familien har afvist at være involveret i hendes forsvinden og har afvist, at pigen skulle være sendt på genopdragelsesrejse. Familien har sagt, at der måtte være tale om en forbrydelse.
Generelt ser politiet ofte nye problemstillinger, når der er tale om mellemøstlige kulturer, forklarer Bent Isager-Nielsen.
»Det kan være noget med genopdragelsesrejser eller negativ social kontrol, og det er der også nogle relevante bestemmelser i straffeloven om,« siger Bent Isager-Nielsen og peger på den nye kriminalisering af psykisk vold, der også kan bruges i sager om negativ social kontrol.
Sagen om den 13-årige Omra indskriver sig i statistikken over flere hundrede forsvindingssager, som årligt lander på politiets bord.
2016: 868 sager
2017: 669 sager
2018: 660 sager
2019: 381 sager
2020: 554 sager
2021: 534 sager
Politiet kalkulerer som hovedregel med, at kun cirka en til fem savnede personer hvert år ikke bliver fundet.
Bent Isager-Nielsen oplyser, at der bag disse tal er eksempler på drab, hvor gerningsmanden er lykkedes med effektivt at skaffe liget af vejen. Det kan være sager, hvor politiet indtil fundet af et lig havde vurderet sagen som en forsvindingssag uden kriminalitet involveret.
