Politiet efterforsker objekt, som er »bragt til sprængning« i opgang på Frederiksberg
Ingen er kommet til skade efter en sprængning i en opgang på Frederiksberg natten til tirsdag.

Ingen er kommet til skade efter en sprængning i en opgang på Frederiksberg natten til tirsdag.

Det var muligvis et kanonslag, der natten til tirsdag fik Københavns Politi til at rykke massivt ud til en eksplosion på Frederiksberg.
Der er sket en mindre sprængning inde i en opgang på Frederiksvej.
Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup til Berlingske.
»Der er et eller andet, der er bragt til sprængning inde i opgangen. Hvad det er, ved vi ikke endnu – et kanonslag, kunne det ligne,« siger han.
»Vi er i gang med at efterforske, hvad det er.«
Ingen er kommet til skade, og der er sket begrænset skade i opgangen.
Anmeldelsen tikkede ind klokken 01.11 i nat. Politiet er klokken 7.30 ikke længere til stede på adressen.