Politiet arbejder på Åboulevarden i København i forbindelse med en brand i en lejlighed.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt torsdag morgen.
- Vi arbejder på stedet derude nu. Branden er slukket, siger han.
Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der nærmere er sket, eller om der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.
- Det er formentlig noget, der vil blive meldt ud i løbet af dagen, siger Martin Kajberg.
Åboulevarden er en sammenhængende vej, der udgøres af gaderne Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen. Den slutter ved Søerne i København.
/ritzau/
Del: