Østjyllands Politi er onsdag rykket ud til Kolind på Djursland.

Årsagen er et forsøg på røveri mod et apotek i byen, hvor gerningsmanden muligvis var bevæbnet.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politikredsen oplyste i første omgang kun, at man arbejdede med en sag om mulig våbenbesiddelse.

Den mistænkte er en 45-årig mand, og han blev anholdt klokken 13.23.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt mander var bevæbnet ved anholdelsen.

Røveriet blev anmeldt klokken 12.19.

TV 2 Østjylland kunne efterfølgende beskrive, at der var flere bevæbnede betjente til stede i byen.

Et området i et boligområde var også spærret af.

/ritzau/