Politi til stede efter eksplosion ved opgang nær Vejle
Der har været en eksplosion ved lejlighedsopgang nord for Vejle natten til torsdag. Ingen er anholdt.
Der har været en eksplosion ved lejlighedsopgang nord for Vejle natten til torsdag. Ingen er anholdt.
En eksplosion har natten til torsdag forårsaget skader i en lejlighedsopgang på vejen Ved Hammerværket i Grejsdalen nord for Vejle.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og det oplyses ikke, hvad der forårsagede sprængningen.
- Vi er stadig ved at undersøge, hvad der er blevet brugt, siger vagtchef Torben Møller til Ekstra Bladet torsdag morgen.
Her er ingen anholdt i sagen, og der er ikke oplyst noget om et muligt motiv.
RITZAU