Med en konfliktmægler i midten mødes ofre og gerningsmænd i konfliktråd. For at bearbejde vrede og angst. Og for at forstå følgerne af gerningen.

Tilbage i 2015 blev der afholdt 680 konfliktråd. Men i nogle år har tallet været langt lavere, og sidste år blev der afholdt 368.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi, som er koordinator, ser man gerne, at konfliktråd blev udbredt yderligere.

- Vi ser, at der er et uudnyttet potentiale i det, siger Rune Blom Friis, der er politiets landskoordinator for offerrådgivning og konfliktråd.

Konfliktråd træder ikke i stedet for en retssag, og begge parter skal have lyst til at deltage. Desuden skal gerningsmanden i det væsentlige have tilstået.

Især i voldssager bliver der afholdt konfliktråd. Dernæst fylder nabostridigheder og færdselssager.

Justitsministeriet kom i 2016 og 2018 frem til, at konfliktråd hverken mindsker ny kriminalitet eller ofres brug af sundhedsydelser.

Men i en spørgeskemaundersøgelse fra 2020 blandt ofre og gerningsmænd svarer 75 procent, at konfliktrådet var vellykket eller meget vellykket, mens 3 procent så det som mislykket eller meget mislykket.

Næsten alle oplevede det som fair, og 85 procent følte, at de i nogen eller høj grad opnåede, hvad de ønskede.

En af dem, som havde gavn af det, er Sara Lynge Skovhede. Hun mødtes med den kvinde, der påkørte hendes 74-årige far, som døde som følge af ulykken.

- Min far ville have ønsket, at jeg kom hende i møde, og at det ikke skulle ødelægge hendes liv.

- Han var sådan et menneske, som ville have sagt, at sket er sket, og at der ikke er nogen grund til, at det skal ødelægge alles liv, siger Sara Lynge Skovhede, som mødtes med kvinden nogle måneder efter ulykken.

Mødet skete efter ønske fra kvinden.

- Hun havde brug for at komme ud med det, som hun havde gået med. Jeg havde brug for at sige til hende, at vi godt forstod, at det også var ulykkeligt i hendes liv, siger hun.

Også i sager om for eksempel vold i det offentlige rum kan konfliktrådet bruges, fortæller Ida Helene Asmussen, der er konfliktrådsmægler i Nordsjællands Politi og lektor i konfliktmægling på Københavns Universitet.

- Parterne får mulighed for at bearbejde det, og for offeret betyder det ofte, at vedkommende føler sig mere tryg ved at bevæge sig ud i verden på ny.

- Det kan også være en lettelse at få mulighed for at udtrykke sin vrede over for den eneste person, der reelt kan stilles til ansvar, nemlig gerningspersonen, siger hun.

Ingen presses til at deltage. Men hun mener, at man i politiet eller politisk bør prioritere konfliktråd, og så går hun i rette med de politikere, der ifølge hende fokuserer entydigt på straffen.

- Hvis der er noget, der er "tough on crime", så er det at mødes med det offer, som man har forbrudt sig imod, siger hun.

- Og der er ikke nogen forestilling om, at man skal forsones og give en kæmpe krammer.

/ritzau/