Østjyllands Politi er torsdag aften til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold på en adresse i Hammel nordvest for Aarhus.
Det oplyser vagtchef i Østjyllands Politi Martin Christensen.
Vagtchefen kan torsdag omkring klokken 21.30 ikke komme nærmere ind på, hvad politiets tilstedeværelse skyldes.
Men han forventer, at man vil være på adressen mange timer endnu.
Der er ikke fare for nogen i området, ligesom politiet ikke har foretaget nogen anholdelser i relation til sagen.
Politiet har været til stede i Hammel siden klokken 19.25 torsdag aften.
/ritzau/
Del: