Pludselig sendte 14 år gammel tatovering hende ud i alvorlig sygdom. »Det er overalt. Det kan gå i alle organer. Det er voldsomt«

Stadig flere patienter må i behandling for en alvorlig betændelseslignende sygdom, som er udløst af den sorte farve i deres tatovering. Hos Sisse Gerdes startede det med nogle små mærker i tatoveringen og en bule i panden.

Sisse Gerdes er i behandling for sarkoidose, som vurderes at være udløst af den sorte farve i hendes tatovering. Hun har stadig et ar i panden efter at have fået fjernet en knude, som bragte lægerne på sporet af, hvad det handlede om. Privatfoto

»Lige pludselig er det jo over det hele, alle steder på kroppen. Det er klart, at det gør én lidt bange.«

Sisse Gerdes, 31, er blandt et stigende antal patienter, som rammes af en alvorlig betændelseslignende sygdom, sarkoidose, der har vist sig at kunne blive udløst af den sorte farve i tatoveringer.