Der er stadig ikke tekniske beviser. Men pludselig, torsdag aften, fossede det ud med dramatiske detaljer fra Hærens chef, Peter Boysen, om droner over skydeterrænet i jyske Borris sidste efterår.

En af dronerne var fløjet tæt henover besøgende ukraineres indkvartering. En anden var stor og fastvinget og havde sluppet to mindre droner, som var fløjet videre på egen hånd.