Regeringen kunne godt have forudset, at en ny variant ville ramme Danmark og på den baggrund have styrket sygehusene, så man ikke var tvunget til at indføre så drastiske restriktioner, som vi ser nu.
Sådan lyder kritikken fra flere partier, der blandt andet beskylder regeringen for »pligtforsømmelse«, »ansvarsfralæggelse« og for at have overhørt en klar advarsel fra sine egne eksperter.
Kritikken kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde sagde, at »ingen« kunne have forudset, at en så smitsom variant som omikron ville ramme Danmark og tvinge regeringen til at indføre nye restriktioner.
Men i Berlingske har flere eksperter statsministerens undsagt påstand, og flere ordførere følger nu trop. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, siger, at det er »helt evident«, at regeringen blev advaret om en ny variant. Derfor burde regeringen have forberedt sig bedre på den nuværende situation.
»Jeg er decideret forarget over, at regeringen i to og et halvt år har ladet stå til, når det kommer til sundhedsvæsenet beskaffenhed. Sygeplejerskekonflikten var et nødråb om, at regeringen blev nødt til at handle, men regeringen har ikke gjort nok,« siger ordføreren, der mener, at »det tenderer til pligtforsømmelse«.
Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, retter også kritik af regeringens udmelding om, at scenariet ikke kunne forudses:
»Der gik for lang tid, før regeringen erkendte, at der var behov for at lave en plan for corona igennem efterår og vinter. Omikron har længe været en forventet risiko. Vi vidste ikke, om den ville komme, eller hvornår den ville komme. Men vi vidste, at der var en risiko.«
De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, er enig. Han kalder statsministerens udtalelse for »ansvarsfralæggelse«:
»Mette Frederiksen har ikke ret i, at regeringen ikke kunne forudse den nye variant – nærmest tværtimod. Det står klart og tydeligt i rapporten. Det var sådan set regeringen, der bad om at få rapporten udarbejdet. Når det så står sort på hvidt, kan man jo sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor regeringen ikke har reageret på det.«
»Frygtelig dyrt«
Ekspertrapporten, som lå klar i september, adresserede risikoen for, at nye varianter kunne ramme Danmark.
»Endvidere kan der ske nye introduktioner af virusvarianter, som vaccinerne vil være mindre effektive overfor, hvilket potentielt vil kunne medføre nye smittestigninger (...),« konstaterer eksperterne i bare én af sætningerne, der omhandler nye coronavarianter.
Ekspertgruppen fik ret i sin forudsigelse, for siden blev Danmark ramt af den nye coronavariant omikron, der har fået smitten til at stige eksplosivt. Det har ført til en række nye restriktioner, som skal sikre, at landets sygehuse ikke bliver overbelastet.
På den baggrund udtaler blandt andre sundhedsøkonom Jes Søgaard til Berlingske, at regeringen burde have forudset fremkomsten af en ny variant og gjort mere for at øge kapaciteten på de danske sygehuse, så man ikke i samme omfang havde behøvet at indføre restriktioner.
Det er Martin Geertsen (V) enig i:
»Regeringen har helt åbenlyst ikke taget eksperternes advarsel alvorligt. Det er frygtelig dyrt for erhvervslivet, og det rammer også patienterne, at man nu skal indføre nye restriktioner. Med få investeringer i sundhedsvæsenet kunne vi måske have undgået de restriktioner, vi ser nu.«
Han havde gerne set, at regeringen havde indkaldt til forhandlinger om en ny sundhedsreform.
»Vi mener, at man skulle have styrket det nære sundhedsvæsen – i kommunerne, hos de praktiserende læger, hos speciallægerne og have gjort det nemmere at blive behandlet i eget hjem. Det kunne have aflastet hospitalerne,« siger Martin Geertsen.
Liberal Alliances sundhedsordfører, Henrik Dahl, undrer sig også:
»Jeg er enig i, at der har været en vis passivitet. Da coronakrisen startede, talte vi allerede om, at der ikke var et ordentligt beredskab på grund af mange års effektiviseringer. Systemet mangler en grundlæggende robusthed.«
Ifølge sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) har flere partier presset på for at tage rapportens anbefalinger om forebyggende tiltag i brug. Heriblandt at indføre undervisning i mindre grupper, at øge fokusset på hygiejne og rengøring samt at installere ventilationsfiltre i institutioner.
»Ekspertrapporten forudså en stigende smitte hos særligt børn og unge, og derfor ønskede vi at indføre disse forebyggende tiltag. Men regeringen har været for langsom til at anerkende behovet.«
Uenig i kritik
Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiets sundhedsordfører, erkender, at sundhedsvæsenet står i »en ekstraordinær svær situation«. Han er dog uenig i påstanden om, at regeringen har forsømt at styrke sundhedsvæsenet:
»Alene med de tre seneste økonomiaftaler, der er indgået med regionerne, er sundhedsvæsenet blevet løftet med i alt fire milliarder. Det er mere, end hvad den seneste borgerlige regering tilførte. Vi har også lanceret en velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når der kommer flere opgaver i sundhedsvæsenet. Det står i skarp modsætning til det, den tidligere regering gennemførte.«
Sundhedspersonale melder om et presset sygehusvæsen på grund af den nye variant. Men du mener alligevel, at regeringen har gjort nok for at ruste sundhedsvæsenet?
»Regeringen har sikret, at regionerne er blevet kompenseret for de ekstraudgifter, der har været i forbindelse med corona, så det ikke påvirker det øvrige sundhedsvæsen. Vi har også lavet en vinterpakke, som skal fastholde sundhedspersonale og sikre, at sundhedsvæsenet kommer igennem vintersæsonen,« siger Rasmus Langhoff og peger på, at restriktioner og vacciner også bidrager til at aflaste sygehusene.
Hvorfor er I ikke kommet i gang med den sundhedsreform, som Venstre efterspørger?
»I løbet af efteråret er der blevet lavet aftaler om sundhedsklynger og akuthospitaler. Vi har også lanceret udspillet ‘Tættere På’, som skal sikre bedre lægedækning i lokalområderne, så det er ikke, fordi der ikke er sket noget på sundhedsområdet. Men alles fokus bør lige nu være på at håndtere den nuværende bølge, og når vi er ude på den anden side, må vi få gennemført den sundhedsaftale, der er behov for.«
