Person meldes i kritisk tilstand efter overfald i Hammel
Flere patruljer fra Østjyllands Politi er onsdag formiddag rykket ud til anmeldelse om et overfald i Hammel.

Flere patruljer fra Østjyllands Politi er onsdag formiddag rykket ud til anmeldelse om et overfald i Hammel.

Østjyllands Politi er onsdag rykket ud til Jagtvej i Hammel, hvor en person er blevet udsat for et overfald.
Vedkommende er i kritisk tilstand, skriver politiet på tjenesten Politi Update.
Den formodede gerningsmand er anholdt. Politiet oplyser kort efter klokken 12.45 onsdag, at den anholdte er en 59-årig mand.
Politikredsen skriver, at der er flere patruljer til stede, og at man har afspærret et større op
Tidshorisonten for politiets arbejde er ukendt, og borgere i området opfordres til at følge betjentenes anvisninger.
Den tilskadekomne er kørt med ambulance til behandling på hospitalet.
Politiet oplyser ikke yderligere om de nærmere omstændigheder eller de involverede i sagen.
Det fremgår ikke, om de to personer har haft en relation til hinanden på forhånd.
Anmeldelsen om overfaldet tikkede ind klokken 11.03 onsdag.
RITZAU