Vaccineforskere verden over har ikke tilstrækkeligt mange coronapatienter til deres forsøg. I Danmark har coronakrisen også ført til patientmangel til forsøg med nye behandlinger, men her gælder det dog behandlinger, der intet har med coronavirus at gøre.
Det bliver debatteret, om det de seneste måneder har været den rette beslutning at lukke så store dele af det øvrige sundhedsvæsen, og nu viser det sig, at nedlukningen ikke kun har ført til lange ventelister, der skal afvikles, men også til problemer inden for forskningen:
Som følge af de aflyste planlagte behandlinger og et fald i antallet af akutte indlæggelser har der været færre potentielle forsøgsdeltagere, ligesom mange forskere blev sendt hjem under lukningen af samfundet, hvilket alt andet lige gør det svært at foretage klinisk forskning på hospitalspatienter.
Hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital er en af de afdelinger, der under krisen måtte sætte en del af forskningen i bero. Dette påvirkede blandt andet forskningen i en ny type pacemaker, der skal afhjælpe dårlig pumpefunktion i hjertet, hvor nogle af patienterne i forsøget ikke kunne komme til kontrol og justering af de nye pacemakere.
»For os er det helt store problem, at projekterne bliver forsinket. Patienterne skal måske vente flere måneder længere på at få tilbudt en effektiv behandling, og den forsinkelse kan koste på både liv og livskvalitet,« siger Christian Gerdes, der er overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Også i psykiatrien har coronakrisen forsinket forskningen. Det har således været svært at sikre tilstrækkeligt mange patienter til forskningen og at udføre forskning generelt, forklarer Jeannet Østerby Bauer, der er klinikchef på Psykiatrisk Center København.
Et forskningsprojekt om stress og depression på Bispebjerg Hospital i København havde svært ved at hverve patienter, mens flere patienter, der allerede var inkluderet i projektet, sprang fra på grund af de lange ventetider under lukningen.
»Under nedlukningen skulle forskerne arbejde hjemme og har ikke måttet inkludere patienter i kliniske forskningsprojekter. Derudover har der været pauser i forløb på patienter, der allerede var inkluderet i forsøg. Dette fører til forsinkelser, som kan have den konsekvens, at forløb bliver afbrudt og ikke nødvendigvis kan genoptages,« siger Jeanett Østerby Bauer.
Praktiske grise blev sendt hjem
Forskningen er afhængig af, at der er patienter til stede på afdelingen, som indvilger i at medvirke i forsøgene med de nye behandlinger. Der var dog ingen planlagte ikkeakutte behandlinger, ligesom også antallet af akutte indlæggelser faldt under nedlukningen.
»Der kom færre patienter med mulige blodpropper i hjertet. Vi kender ikke årsagen, men vi så eksempler på patienter, der kom meget sent ind, fordi de havde ignoreret alvorlige systemer længe. Derudover tror jeg, at nogle patienters symptomer blev overset i akutmodtagelserne, fordi der var så ensidigt et fokus på covid-19,« forklarer Christian Gerdes.
Ifølge overlægen var det også et stort problem, at alle ph.d.-studerende blev sendt hjem, da universiteterne blev lukket i marts. Det er i flere projekter de ph.d.-studerende, der står for patientkontakten og i øvrigt ofte agerer »praktisk gris«.
Forskningspatienter modtager bedre behandling
Det har generelt konsekvenser for patienter på både kort og lang sigt, hvis der ikke forskes, eller hvis forskningen bliver forsinket. Det påpeger Henrik Ullum, der er professor i klinisk immunologi på Rigshospitalet i København og formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).
»På lang sigt er forskningens mål selvfølgelig at udvikle bedre og livreddende behandlinger, og den proces er blevet forsinket. På kort sigt ved vi, at patienter på afdelinger, hvor der forskes, modtager bedre behandling, og det gør de så ikke, hvis ikke der forskes,« siger Henrik Ullum.
LVS er en paraplyorganisation for 125 medlemsselskaber samt en interesseorganisation for blandt andet sundhedsprofessionelle, der arbejder med forskning:
Henrik Ullum forklarer blandt andet den bedre behandling med, at alle procedurer omkring et forsøg optimeres, hvilket også gavner patienter, der er i kontrolgrupper, som ikke modtager forsøgsbehandling.
Problemerne med at skaffe tilstrækkeligt mange patienter samt forsinkelsen af forskningen generelt under krisen er velkendte for Henrik Ullum og LVS:
»Det er en tendens, jeg hører om fra flere af vores medlemsorganisationer, og som er den ene del af et større problem for forskningen lige nu,« vurderer Henrik Ullum, der nævner problemer med at indlede ikkecoronarelateret forskning som den andel del.
Forskningen bliver også ramt på økonomien, når projekterne bliver forsinket, og fordi størstedelen af forskningen i Danmark er privatfinansieret, kan den alleryderste konsekvens være, at kassen bliver smækket i, inden forskningen er færdig, siger Christian Gerdes. Han anser dog ikke dette for at være særlig sandsynligt for sin egen afdelings vedkommende.
»De forskningsansatte har jo fået deres løn, og den løn kommer typisk fra nogle puljer, som ikke nødvendigvis bare kan udbetale flere penge for at gøre projekterne færdige – de store fonde har også haft spenderbukserne på og støttet covid-19-forskning, og man kan godt frygte, at de næste penge bliver sværere at få,« siger han.
