Patienter kom med hård kritik. Nu er der hjælp på vej til pressede skadestuer

Flere konkrete tiltag skal ifølge sundhedsministeren være med til at rette på de store problemer, som Berlingske har afdækket på akutmodtagelserne. Patientorganisationer bakker op, men de kan ikke stå alene, lyder det.

»Systemet virkede bare ikke.« Herluf Hansen er en af de mange patienter, som har oplevet lange ventetider på en akutmodtagelse. Det skete for ham, da han i sensommeren med ambulance blev kørt til Holbæk Sygehus. Nu bebuder regeringen, at der er hjælp på vej til de trængte skadestuer.  Niels Ahlmann Olesen

Akut syge danskere skal være mere sikre på at få en hurtig og kvalificeret hjælp.

De udskældte akutmodtagelser skal aflastes og gøres langt mere robuste, end de er i dag, hvor patienter kan komme til at vente i timevis på at få hjælp, fordi der mangler et stort antal medarbejdere på de pressede afdelinger.