På Rådhuspladsen hyldede danskerne ikke nødvendigvis en »superstar«, men en flink fyr – og det var måske hele pointen

I udlandet bliver han beskrevet som »a people person«, og onsdag eftermiddag hyldede en betragtelig del af den danske befolkning »knejten« Jonas Vingegaard på Rådhuspladsen i København. Ifølge Jørgen Leth rummer den nyslåede Tour-vinders historie noget almengyldigt – og især ét øjeblik fra årets løb kan man ifølge digteren lære meget af.

Man burde jo egentlig ikke tro, at en thybo kunne blive blæst bagover.

Men måske kræver det bare tilstrækkelig medvind.