Det er svært at se i luften med det blotte øje.
Men hvis vinden kommer fra øst ind over Langelinie, mens krydstogtskibene ligger ved kaj, efterlader det spor.
Blandt andet i Birger Jensens lejlighed.
»Hvis jeg kører fingeren hen over vindueskarmen kan jeg tydeligt se, at der ligger et tyndt lag,« siger han.
Birger Jensen er formand for den grundejerforening, han bor i, og medlem af Østerbro Lokaludvalg.
Han har boet på Langelinie i 11 år i en lejlighed, der ligger cirka 60 meter fra de gigantiske krydstogtsskibe, der sommetider lægger til ved kajen.
De selvsamme krydstogtsskibe, der i perioder udleder mere sundhedsskadeligt stof end, hvad EUs grænseværdier for luftkvalitet tillader, som et nyt studie fra Aarhus Universitet viser.
»Frygter luftvejssygdomme«
Studiet er det første, som sammenligner målinger i en dansk havn med beregninger fra en computermodel for luftkvalitet.
»Vores nye studie viser, at forureningen fra krydstogtskibene i korte perioder overstiger de fastsatte grænseværdier,« konstaterer Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab.
»Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen af krydstogtskibene lægger til,« siger hun i en pressemeddelelse.
Helt konkret er det grænsen for NO2, der bliver overskredet. Og det er problematisk, påpeger seniorforskeren.
Risikoen for, at mennesker bliver syge, stiger, i takt med at de indånder gasserne fra skibene. Noget, som Birger Jensen har gjort i mange af de år, han har boet på Langelinie.
»Jeg frygter, at jeg får luftvejssygdomme. I værste fald en sygdom, der er dødelig,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Skadelig effekt
Birger Jensens frygt er muligvis ikke ubegrundet.
Aarhus Universitet peger på fire konkrete konsekvenser, forureningen kan føre med sig:
Skader i lungerne
Kronisk astma
Luftvejsinfektioner
Og i de allerværste tilfælde: for tidlig død
Studiet fra Aarhus Universitet viser samtidig, at forureningen på Langelinie er 31 procent højere, når der er et skib.
Fordi skorstenen sidder højt oppe, stiger risikoen markant, jo højere man bor. Grænseværdien bliver overskredet i 25 meters højde, og i 50 meters højde er luften ifølge forskerne 86 procent mere forurenet.
Det er dog de færreste på Langelinie, der bor så højt. Langt de fleste boliger i nærheden er op til fem etager. Birger Jensen bor på første sal, men alligevel er han meget bekymret.
»Selvfølgelig bliver jeg nervøs, for det er jo i området,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Løsning på vej
Forureningen opstår, fordi skibene ikke slukker motoren, når de holder stille.
De mange værelser, restauranter, butikker, barer og svømmefaciliteter, der ofte vil være ombord på de store skibe, skal holdes i gang. Den strøm er motorerne nødt til at levere.
Der er ifølge Anne Sofie Lansø én måde at løse problemet på. Og den findes allerede.
»Det hedder landstrøm. Hvis skibene kan koble sig til en strømkilde på kajen, kan de slukke for motorerne,« siger hun.
Det er en løsning, som allerede er sat i gang, efter at det er blevet politisk vedtaget på rådhuset i København, at der skal opføres fem landstrømanlæg langs havnen.
To skal ligge ved Langelinie, og tre ved Oceankaj. De er både blevet dyrere end forventet og forsinket.
By & Havn, der står for at etablere dem, forventer at være klar med de første i 2025 og resten i 2028.
SF: Skibene skal forpligtes
Emnet var også oppe og vende på et møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften.
Her krævede et flertal af partierne, at der bliver lavet en såkaldt »tilslutningspligt«, for de skibe, der anløber havnen.
En enig Borgerrepræsentation besluttede også, at overborgmesteren skal rette henvendelse til transportministeren for at få loven ændret.
Partierne ser gerne, at det fremover bliver krævet af skibe, der anløber havnen, at de har den fornødne teknologi installeret, så de kan koble sig til landstrømmen.
Forslaget var stillet af Klaus Mygind fra SF.
»Københavnerne er frustrerede og bekymrede. Skibene skal forpligtes til at tilslutte sig strøm, og her mangler vi redskaber. Vi skal have lovhjemmel, ellers er de landstrømanlæg en ubrugelig investering,« siger han til TV 2 Kosmopol.
Artiklen fortsætter under billedet
Regnede med frisk luft
For Birger Jensen handler det ikke om, at krydstogtskibene skal væk.
»Vi synes, at det er fint med turister. Det er en del af havnemiljøet at have krydstogtsskibe her, men de skal være bæredygtige,« siger han.
Da han flyttede ind på Langelinie, var der »ingen«, der talte om, at skibene forurenede.
»Vi regnede faktisk med, at det var meget rent på grund af den friske luft,« siger Birger Jensen.
De seneste ti år er antallet af skibe, der anløber, blevet flere og flere, og nu er København en af de største krydstogthavne i Norden.
Hvert år lægger omkring 350 skibe vejen forbi.
