Langt de fleste vælgere undlod at stemme.

Sådan var virkeligheden på valgstedet Strandgårdskolen, som er et af Ishøjs fem afstemningsområder. 

Blot 27,4 procent af de knap 3.000 stemmeberettigede i området valgte at afgive deres stemme ved søndagens europaparlamentsvalg. 

»Det er virkelig lavt,« siger Kasper Møller Hansen, som er professor og valgforsker ved Københavns Universitet. 

Han har på det sociale medie X oplistet de valgsteder, som har lavest valgdeltagelse af alle valgsteder i hele landet. 

Og Strandgårdskolen er det afstemningssted i landet, som har lavest valgdeltagelse, konstaterer han. 

Efter Strandgårdskolen i Ishøj er det Tingbjerg Skole i København, hvor 33,6 procent af vælgerne har stemt. Derefter følger disse tre områder:

  • Sundparken, Horsens, med 34,6 procent 

  • Søndervangskolen, Viby J, Aarhus, 35,1 procent

  • Camp U (tidligere Humlehaveskolen), Odense, 35,4 procent

»Det er uden undtagelse områder med mange indvandrere, som ligger i bunden,« siger Kasper Møller Hansen til Berlingske. 

»De har virkelig stemplet gevaldigt ud af det her europaparlamentsvalg.«

Derfor faldt de fra

Stemmeprocenten ved Strandgårdskolen er således et godt stykke fra valgdeltagelsen på landsplan, som landede på 58,2 procent. 

Faldet er også markant i forhold til tidligere. Til sammenligning var stemmeprocenten ved Strandgårdskolen ved EP-valget i 2019 oppe på 42,2 procent. 

»Det, vi ser, når valgdeltagelsen falder, er dem, som står bagest i køen, falder fra først. Det gælder dem, som har anden etnisk oprindelse end dansk. Det er de kortuddannede, de enlige og de unge, som måske lige flyttet hjemmefra,« siger Kasper Møller Hansen. 

Han nævner grupperne, hvor rigtig mange altid stemmer: De rige, gamle, kvinder og højtuddannede.

Og så er der altså gruppen, som vælger til og fra, om de vil stemme. Her er mænd overrepræsenteret. Det samme gælder folk med lavt uddannelsesniveau, og folk på overførselsindkomst – og altså personer med anden etnisk baggrund end dansk, forklarer han. 

Han forklarer desuden faldet ved, at der ved 2019-valget var en stærk mobilisering som respons til Rasmus Paludan, som stillede op til folketingsvalget for Stram Kurs.

»En sådan faktor har ikke været der i samme udstrækning ved valget i år,« siger Kasper Møller Hansen, som også medgiver, at folketingsvalget samme dag i 2019 var med til at trække flere til stemmeurnerne.