Peter Søndergaard er kirurg og beskæftiger sig til daglig med at operere knoglebrud. Patientgruppen er bred, og det kan være alt fra børn under et år til ældre over 100.

På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Herlev Hospital oplever Peter Søndergaard, at operationer »meget ofte« må udskydes, og det skyldes særligt mangel på personale – nærmere bestemt anæstesi- og operationssygeplejersker.

Det resulterer i, at mange akutpatienter må vente op til flere uger på at få opereret deres knoglebrud – en ventetid, der kan føles lang, når man har smerter og eventuelt må sygemelde sig fra studiet eller arbejdspladsen.

»Det er simpelthen ikke en ordentlig måde at behandle andre mennesker på,« siger Peter Søndergaard.

Få et indblik i Peter Søndergaards dagligdag på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi i videoen ovenfor eller læs mere her.