Det er blandt andet på grund af DNA-spor, slægtskabssøgning og en nyere DNA-metode, at en 40-årig rumænsk mand mandag sidder på anklagebænken i Retten i Roskilde.
Han er tiltalt for voldtægt af en dengang 22-årig kvinde begået på Roskilde Festival i 2022. Han nægter sig skyldig og hævder, at det var med samtykke.
Tidligere på året blev han anholdt - blandt andet på grund af slægtskabssøgning.
Læs mere om slægtskabssøgning herunder.
* I alle menneskets celler findes DNA, og det kan bruges til at identificere en mulig gerningsmand i en straffesag.
* Man vil typisk sammenligne en DNA-profil udvundet fra et spor fra et gerningssted - det kan være spyt, blod, sæd, hår, døde hudceller eller andet - med enten en DNA-profil fra en mistænkt eller søge i det centrale DNA-register.
* Registeret indeholder dels profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager, og dels profiler fra spor i straffesager - altså profiler afsat af en ukendt person.
* Når retsgenetikerne sammenligner to DNA-profiler, kan de enten udelukke, at de stammer fra den samme person, eller konkludere, at der er en vis sandsynlighed for, at de er afsat af samme person - det sidste kaldes populært et "match".
* Når det drejer sig om slægtskabssøgning, foregår det på samme måde. Men i stedet for at forholde sig til, hvorvidt sporet kan være afsat af en navngiven person - for eksempel fra registret - eller ej, så forholder man sig til, om sporet kan være afsat af en person med slægtskab til en af de navngivne personer.
* Sagen om voldtægten på Roskilde Festival er en af flere, hvor slægtskabssøgning får politiet på sporet af en mulig gerningsmand.
* I sidste uge blev en 57-årig mand i Bøtø-sagen dømt for en voldtægt begået mod en 11-årig pige i 1999. Den første var sagen om drabet på Hanne With, som blev myrdet natten til 1. januar 1990. Drabsmanden blev dømt sidste år.
* Ud over slægtskabssøgning har politiet flere gange anvendt andre nye DNA-metoder. I sommer oplyste politiet, at man anså sagen om drabet på syvårige Roujan Ismaeel i 1995 for opklaret, men at gerningsmanden i mellemtiden var død.
* Metoden i Roujan-sagen kaldes y-kromosomal DNA-analyse og tager specifikt udgangspunkt i DNA, som findes i det mandlige kønskromosom.
* Den metode er også brugt i sagen om voldtægten på Roskilde Festival, som fik et match mellem DNA på offeret og den 40-årige tiltalte rumæner.
* Slægtskabssøgning må ikke forveksles med en anden metode, som kaldes DNA-baseret slægtsforskning. Slægtsforskning er brugt i USA, hvor politiet samarbejder med kommercielle slægtsdatabaser.
* I dansk ret er DNA-baseret slægtsforskning helt nyt. Denne sommer gjorde Folketinget det muligt, og politiet har derfor kunnet bruge det siden 1. juli 2025.
Kilder: Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, Justitsministeriet, Københavns Politi, Ritzau.
/ritzau/