Fredag blev den første sag om brud på koranloven, der forbyder utilbørlig behandling af Koranen og andre religiøse skrifter, indledt ved Retten på Bornholm.

Det blev dog et kort retsmøde, for retten udsatte sagen, da den ene af de to tiltalte, stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan, ikke mødte op i retten.

Få her et overblik over, hvordan den omstridte lov blev til:

* Efter en periode med mange afbrændinger af muslimernes hellige bog, Koranen, i Danmark præsenterede regeringen i august 2023 en model for at kriminalisere "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund".

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) skadede det "danskernes sikkerhed både ude i verden og herhjemme", når der blev afbrændt koraner.

Koranafbrændingerne over foråret, sommeren og efteråret 2023 skabte vrede i flere muslimske lande.

* Det oprindelige lovforslag fra regeringen blev genfremsat i en revideret udgave i september efter kritik.

Her blev blandt andet en sætning om kunstneres ret til utilbørlig behandling af de pågældende genstande ændret, ligesom det blev indskærpet, at det kun var forbudt at behandle skrifter utilbørligt og ikke genstande som først nedskrevet i loven.

* Efter en flere timer lang debat i Folketingssalen blev koranloven vedtaget 7. december 2023.

Der blev stemt for af de tre regeringspartier, De Radikale og løsgænger Jon Stephensen, mens resten af Folketingets daværende partier, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, stemte imod.

Oppositionspartier har især kritiseret loven for at være en indskrivning af ytringsfriheden.

* Med vedtagelsen af loven blev der indført en ny bestemmelse i straffelovens paragraf 110 e.

En overtrædelse af den paragraf kan straffes med bøde eller fængsel indtil to år.

- På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift, lyder straffelovens paragraf 110 e, stk. 2 nu.

Det betyder i praksis, at der er ulovligt at afbrænde religiøse skrifter som Koranen, Bibelen eller Toraen. Det er også ulovligt at tilsøle, trampe på eller klippe de religiøse skrifter i stykker.

* Da koranloven hører under straffelovens kapitel 12 om "forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed", skal den siddende justitsminister træffe afgørelse om at rejse tiltale mod en person for overtrædelse af loven.

Det sker typisk efter indstilling fra anklagemyndigheden.

Kilder: Ritzau, DR, Retsinformation.

/ritzau/