Tirsdag præsenterer SVM-regeringen sit udspil til et forsvarsforlig.
Regeringen foreslår et tiårigt rammeforlig, som løbende skal implementeres i delaftaler om konkrete investeringer – derfor er der tale om en overordnet strategisk ramme. Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at det er en kende »ukonkret«.
Af udspillet fremgår det, at der er tale om et udspil, hvor den økonomiske ramme er omkring 143 milliarder kroner til at dække forsvars- og sikkerhedsområdet de næste 10 år – fra 2024 til 2033.
105 milliarder kroner til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter, som skal være med til at opfylde toprocentmålsætningen varigt senest i 2030.
27 milliarder kroner til håndtering af ophobede udfordringer i driften af Forsvaret – blandt andet materiel, bygninger, it og personel.
11 milliarder til nye investeringer til at videreføre Forsvaret på nuværende niveau – blandt andet nødvendige investeringer på personel- og materielområdet for at kunne videreføre Forsvarets enheder og kapaciteter.
Det er i tillæg til de milliarder, som SVM-regeringen vil støtte Ukrainefonden med. Mandag meddelte regeringen, at de vil øge støtten til fonden med 7,5 milliarder kroner i år og 10,4 milliarder kroner næste år.
Det vil, ifølge regeringen, betyde, at Danmark i 2023 og 2024 vil leve op til NATOs krav om at bruge to procent af BNP – og det er »historisk«, siger forsvarsministeren. Senest i 2030 vil vi varigt leve op til målsætningen, lyder det.
De politiske pejlemærker fra regeringen er delt op i tre overordnede pejlemærker, som indeholder forskellige initiativer på forskellige områder.
Styrkede bidrag til NATO og EU
Danmark skal i højere grad leve op til kravene fra NATO og allierede, og derfor skal bidraget øges, så landet kan bidrage til målsætninger, byrdedeling og indsatser.
Regeringen udpeger tre centrale geografiske indsatsområder: Rigsfællesskabet, nærområdet i øst og resten af verdenFastholdt støtte til Ukraine
Herunder vil regeringen afsætte 21,9 milliarder kroner til militær støtte under Ukrainefonden; 7,5 milliarder kroner i 2023, 10,4 milliarder kroner i 2024 og 1,0 milliarder kroner årligt i 2025-2028
Derudover vil regeringen prioritere »genopretningen af Forsvarets fundament« gennem:
Rekruttering og fastholdelse
Regeringen vil have flere soldater til Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets enheder og besætninger. I efteråret 2023 vil regeringen beslutte at indgå en delaftale med blandt andet rekrutterings- og fastholdelsestiltag, der skal sikre, at Forsvaret kan »rekruttere, udvikle og ikke mindst fastholde de nødvendige kvalificerede militære og civile medarbejdere«.Værnepligt
Regeringen vil »styrke« værnepligten, men ministeren ville ikke give et bud på en konkret model – han fortalte kun, at der skal være flere værnepligtige, og at der skal skrues på længden.Fysiske rammer
Forsvarsministeriets koncern skal sikres med »tidssvarende faciliteter og bygninger samt teknologisk og opdateret materiel og kapaciteter«, lyder det. Her nævnes opdatering af Hærens infanterikampkøretøjer, udbedring af Forsvarets bygninger, som er nedslidte og kræver genopretning. Dertil vil man blandt andet sikre midler til materiel som ammunition, så Forsvaret fremover har den nødvendige ammunition – både til opgaveløsning og lagerbeholdninger Blandt andet skal Forsvarets operative og administrative it moderniseres og koncernen digitaliseres.Styrket økonomi- og forligsstyring
Regeringen vil styrke forligs- og økonomistyringen i det nye forsvarsforlig, så der er større gennemsigtighed og tættere opfølgning på de politiske beslutninger.
Dertil nævnes flere forslag til forskellige områder i Forsvaret:
At styrke Danmarks cyberforsvar- og sikkerhed samt øge rådgivning for at styrke cyber- og informationssikkerhed i relevante myndigheder inden for Rigsfællesskabet.
At styrke Hjemmeværnet med henblik på at sikre et mere robust bidrag til det nationale forsvar og civile beredskab i Danmark.
At styrke forsvarsrelevant forskning og udvikling – for eksempel inden for drone- og kvanteteknologi.
