Statsminister Mette Frederiksen (S) har i et interview i Berlingske tirsdag åbnet for at genforhandle den meget omtalte Velfærdsaftale fra 2006. En aftale, som betyder, at pensionsalderen står til at stige i takt med danskernes stigende levetid. 

Hvert femte år skal Folketinget stemme om, om pensionsalderen skal hæves. Næste gang er i 2025, hvor Socialdemokratiet vil stemme for.