Konkursboerne efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling kræver 17 millioner kroner tilbagebetalt fra tre selskaber i den bagvedliggende koncern.

Sagen er en udløber af det store jordskred ved Nordic Waste i december 2023.

Få her et overblik over forløbet:

* Jordskreddet ved Nordic Wastes grund i Ølst syd for Randers tog fart i midten af december 2023.

* 19. december 2023 forlod Nordic Waste stedet og overlod opgaven med at få jordskreddet under kontrol til Randers Kommune.

* Derfra gik Randers Kommune i gang med at afværge skreddet, holde det i skak og forhindre forurening af blandt andet Alling Å.

* 19. januar 2024 indgav Nordic Waste konkursbegæring. Virksomheden skrev i en pressemeddelelse, at virksomhedens ansvarsforpligtelse stoppede som følge af konkursen og ikke ville blive overtaget af selskabets ejere.

* 20. februar 2024 konkluderede De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - Geus - at jordskreddet stort set havde stabiliseret sig. Geus pegede blandt andet på den store mængde jord, der var deponeret, som en drivende faktor i skreddets udvikling.

* I september 2024 oplyste DSH Recycling, der ejer grunden ved Nordic Waste i Ølst, at virksomheden har stævnet Randers Kommune. Virksomheden mener - modsat kommunen - ikke, at det kan gøres økonomisk ansvarligt for oprydningen efter jordskreddet.

* I november 2024 blev der indledt konkursbehandling mod DSH Recycling.

* 24. februar 2025 besluttede byrådet i Randers at optage et statsligt lån på 290 millioner kroner til at dække de udgifter, kommunen har afholdt til håndtering af jordskreddet.

* I september 2025 slog en advokatundersøgelse bestilt af Randers Byråd fast, at der var fejl og mangler i Randers Kommunes tilsyn med virksomheden. Et bedre tilsyn kunne have medvirket til, at skreddet blev opdaget tidligere og dermed muligvis havde fået et mindre omfang, lød det.

* 29. juni 2026 oplyste konkursboerne efter Nordic Waste og DSH Recycling, at de vil anlægge retssag mod seks ledelsesmedlemmer i Nordic Waste og DSH Recycling med et erstatningskrav på cirka 450 millioner kroner.

Kilder: Randers Kommune, Retten i Randers, Miljøministeriet, Ritzau.

/ritzau/