Flere store droner fløj om aftenen mandag 22. september ind i luftrummet over Københavns Lufthavn. Det standsede flytrafikken i fire timer.

Siden har flere danske lufthavne og militære installationer været påvirket efter anmeldelser om droner.

Fredag aften var der igen været ubudne gæster i dansk luftrum.

Midt- og Vestjylland oplyste lørdag formiddag, at der fredag aften var "en eller måske to" droner i luftrummet over Flyvestation Karup.

Umiddelbart efter oplyste Forsvarskommandoen, at den kan bekræfte, at der er blevet observeret droner ved flere af Forsvarets lokaliteter i nat, og at flere kapaciteter var indsat.

Få et overblik over ugens dronehændelser her:

* Om aftenen mandag 22. september var flytrafikken omkring Københavns Lufthavn lukket i fire timer. Det skete, efter at flere store droner fløj ind i luftrummet over lufthavnen.

* Det er endnu uklart, hvem der sendte dronerne ind over lufthavnen.

* Politiinspektør Jens Jespersen fortalte tirsdag morgen, at der formentlig stod "en kapabel aktør" bag.

* Onsdag eftermiddag oplyste Københavns Politi, at man det seneste døgn havde modtaget over 100 anmeldelser om droner og dronelignende genstande

* Onsdag aften oplyste Nordjyllands Politi, at der var observeret droner i nærheden af Aalborg Lufthavn.

* Den første droneobservation skete 21.44 onsdag aften. Herefter lukkede lufthavnen. Den åbnede igen klokken 03.00, da der ikke længere var droner over lufthavnen.

* Hverken dronerne over Københavns Lufthavn eller Aalborg Lufthavn blev nedtaget.

* Natten til torsdag oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at politiet var til stede nær lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup efter observationer af droner.

* Det endte ikke med at lukke lufthavnene.

* Natten til torsdag bekræftede Forsvaret også, at der var observeret en drone over Jydske Dragonregiments kaserne i Holstebro

* Torsdag morgen var luftrummet over Billund Lufthavn lukket en time, efter at Sydøstjyllands Politi fik en anmeldelse om mulig ulovlig droneaktivitet.

* I en videotale torsdag aften sagde Statsminister Mette Frederiksen (S), at der er hybridkrig på dansk grund, og at angrebene har til formål at skabe utryghed og splittelse.

* Luftrummet over Aalborg Lufthavn blev lukket torsdag aften efter mistanke om droneflyvning over lufthavnen, men genåbnede tidligt fredag nat, da mistanken ifølge vagtchef fra Nordjyllands Politi Christian Tilsted ikke kunne verificeres.

* Fredag morgen var Billund Lufthavn lukket i 20 minutter efter anmeldelse om mulig droneaktivitet. Det viste sig at vær ene lysende stjerne på himlen.

Fredag middag oplyste Rigspolitiet, at det på et døgn havde modtaget over 500 anmeldelser om droner.

Kilder: Ritzau.

/ritzau/