Otte adopterede fra Sydkorea stævner mandag staten for at handle i strid med dengang gældende dansk lovgivning og menneskerettigheder ved adoptioner fra Sydkorea til Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

De kræver hver især 250.000 kroner i erstatning. Det er en principiel sag for de adopterede, der især handler om de adopteredes rettigheder, ophav og familieliv.

Det siger Gitte Mose, der er en af de otte adopterede, som stævner staten.

- Det her handler om retfærdighedsfølelsen. Om at man ikke har adgang til sit ophav. For det har en stor effekt på et menneskes identitetsdannelse, som varer resten af livet, siger hun.

Danish Korean Rights Group (DKRG) har afsløret, at nyfødte i 1970'erne og 1980'erne systematisk blev stjålet fra mødre og bortadopteret med den sydkoreanske stats støtte.

Adopterede forfalskede papirer og byttede identiteter for at imødekomme efterspørgslen og sikre økonomisk gevinst.

I 2024 fastslog Ankestyrelsen, at danske adoptionsbureauer var klar over denne praksis.

I oktober undskyldte Sydkoreas præsident for første gang for statslige svigt i forbindelse med adoptioner af titusinder af sydkoreanske børn til udlandet.

Ifølge Gitte Mose bør Danmark følge efter Sydkorea og tage sin del af ansvaret.

- Præsidenten i Sydkorea har sagt undskyld, men han har faktisk også opfordret til, at man tager vare på adopteredes rettigheder. Sydkorea har også erkendt brud på menneskerettighederne under adoptionerne.

- I og med at Danmark var klar over, at det skete, så mener jeg, at Danmark også skal tage sin del af ansvaret for det, siger hun.

Stævningen kommer, efter Social- og Boligministeriet afviste et erstatningskrav, som de otte adopterede rejste i november 2024. Dengang var begrundelsen for afvisningen, at sagen var forældet.

Den 22. april fik de otte adopterede grønt lys til at få deres sag prøvet ved retten. Det fortalte advokat hos Pramming advokater Viktor Kieler Herskind, der er med til at føre sagen, til TV 2.

- Vi mener, at vores klienters ret til familieliv er blevet krænket, fordi kontrollen af adoptioner ikke har været tilstrækkelig.

- Derudover har der ikke været nogen særlig hjælp at hente i forbindelse med at opnå kontakt til den biologiske familier, sagde han til TV 2.

Sydkorea, som i dag er Asiens fjerdestørste økonomi, var i årtier et af de lande i verden, hvorfra flest børn blev adopteret til udlandet.

De internationale adoptioner begyndte efter Koreakrigen, der sluttede i 1953. Sidenhen er mere end 140.000 sydkoreanske børn blevet sendt til udlande - heriblandt Danmark - med henblik på adoption.

Over 9000 personer i Danmark er adopteret fra Sydkorea. Det gør Danmark til et af de lande med flest sydkoreanske adopterede i forhold til befolkning.

/ritzau/