Om lidt er han den tungeste stemme inden for børns trivsel. Nu hudfletter han de forældre, der skaber noget »selvcentreret og egoistisk« i børn

Trivselskommissionen vil tage livtag med de danske forældre. Fire tendenser i den moderne børneopdragelse risikerer at påvirke børns trivsel negativt, mener kommissionen, der også giver syv råd til opdragelse.

Højskoleforstander Rasmus Meyer er formand for Trivselskommissionen, der ventes at kickstarte debatten om børn og unges trivsel, når den i næste uge fremlægger rapporten. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, ved godt, at det, han nu skal til at sige, vil blive genstand for heftig debat. Men det er en nødvendighed, bedyrer han, før ordene langsomt begynder at forlade hans mund.

»De danske forældre er kærlige og omsorgsfulde,« siger han. Så stopper han op. Tænker lidt. Han skal »lige vægte ordene rigtigt«. For der er et »men«.