»Forestil dig, at du kører igennem hele landsbyer, hvor lyset i husene er tændt. Vasketøjet hænger ude i haverne, og hunde og køer går frit. Men der er ingen mennesker. Ingen. Og du ved godt, at det er, fordi de ligger ude i baghaven. Dræbt af militser. Det er ubeskrivelig uhyggeligt at være vidne til den slags had.«
Lene Clausen var fra 1996 til 1999 udsendt to gange til Balkan for Forsvaret. Hun husker især turene gennem landsbyerne omkring Doboj i Bosnien, der var skueplads for nogle af de værste massakrer i Europa siden Anden Verdenskrig. Dengang var hun livvagt og chauffør for obersten for de nordiske styrker i Balkan.