Godmorgen, kære læser, og velkommen til dagens overblik.
Det er blevet lørdag i det, der har vist sig at være en usædvanligt varm start på september. Vi har haft fem sommerdage i streg, og i dag kan temperaturen nå helt op på 29 grader.
Køligere luft var der mellem en journalist og Indiens premierminister, Narendra Modi, forud for G20-topmødet, som begynder i dag.
I dagens overblik skal vi også runde et ekstra skattesmæk til boligejere og spørgsmålet om, hvordan vi får et langt og sundt liv.
Lad os komme i gang.
Nu vanker der ekstra skattesmæk til boligejere
Tusinder af boligejere kan se frem til en ekstra regning fra Skat, allerede inden de nye boligskatter er trådt i kraft.
Også selvom de i princippet ikke stod til at få en højere boligskat som følge af det nye skattesystem til boliger.
Køreplanen til at indføre systemet er nemlig gået skævt, fastslår Mikael Mogensen, økonom med speciale i boligøkonomi ved Jyske Bank.
»Mange skal betale mere i boligskatter, fordi 2020-vurderingen ikke blev aflyst, da man udsatte implementeringen af de nye boligskatteregler,« konstaterer han.
For ejerne af de dyre ejendomme i landet kan efterreguleringerne løbe op i 10.000 til 20.000 kroner.
Måske er en sund livsstil ikke nok, hvis du vil leve så længe som muligt
Hvordan kan vi leve et langt og sundt liv og undgå de sygdomme, der rammer de fleste af os, når vi bliver gamle?
Det er hovedspørgsmålet inden for longevity – et forskningsfelt, der ifølge eksperter har opleveret større popularitet de seneste år – og som har gjort os klogere på, hvad vi selv kan gøre.
»Vi har fået nye teknologier, der kan se ind i vores krop og forudsige, om vi risikerer at blive syge senere i vores liv med den livsstil, vi lever lige nu,« siger Jesper Eugen-Olsen, molekylærbiolog og tidligere forskningsleder ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital.
»Der er kommet et nyt syn på aldring de seneste årtier. Vi vil ikke længere finde os i at blive gamle, og fokus på forebyggelse af sygdomme er blevet større. Vi har samtidig fået mere viden om, hvordan vi forebygger, og derfor er der kommet en appetit på, at aldring er noget, der skal besejres,« siger Kaare Christensen, forskningsleder på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.
Spørgsmålet er, hvordan vi besejrer aldring, og om det overhovedet er muligt.
Du kan læse om kilden til et langt liv her hos Berlingske.
De Radikale vil fjerne ydelser fra velhavende ældre
Ressourcestærke ældre bør tage større ansvar for at sikre finansiering til at investere i fremtidens generationer.
Sådan lyder det fra De Radikales Martin Lidegaard. I sin nye bog »Generationskontrakten« lægger han op til, at nogle af de offentlige sundhedstilbud, alle danskere i dag har ret til, fremover skal finansieres privat via velfærdsforsikringer.
»Der er en ubalance i øjeblikket mellem generationerne, både i forhold til indkomst og til den velfærd, vi kan se frem til at have. Og jeg synes, vi har en forbandet pligt til at rydde op efter os selv og tage det ansvar – os, der kan. Hvis vi bare lader stå til og ingenting gør, undergraver vi hele den velfærdsmodel, der er meget bred støtte til,« siger Martin Lidegaard i et interview med Politiken.
Konkret nævner han hjemmehjælp og genoptræning efter eksempelvis fald som ydelser, det ikke er en »naturlov«, at rige ældre skal have universel ret til.
Interviewet finder du på forsiden af dagens Politiken.
Derfor går G20-topmødet næppe, som Vesten drømmer om
I begyndelsen gik det godt, da en indisk journalist satte sig ned over for landets mest magtfulde mand, premierminister Narendra Modi.
Men den gode stemning fik brat ende, da journalisten stillede det helt forkerte spørgsmål.
»Hvorfor fik du den idé at spørge om kun dette emne, som om det er det eneste problem i verden,« svirpede Modi tilbage.
Weekendens G20-topmøde er vigtigt for ham, det er vigtigt for Indien, og står det til Modi, så skal det giftigste emne i global sikkerhedspolitik under ingen omstændigheder afspore de indiske planer på topmødet i New Delhi.
Den formastelige journalist fra den indiske avis Business Today havde nemlig spurgt til krigen i Ukraine, og det var det eneste, som Modi ikke ville tale om.
Derfor går stormagtstræffet næppe, som Vesten kunne ønske sig – og Ukraine har taget konsekvensen, skriver Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.
Det kan du læse mere om her.
Øresundsattraktion er pludselig blevet voldsomt populær: »Alt er blevet revet væk«
Hos DR kan vi læse, at billetter til tunsafari i Øresund går som varmt brød.
I 55 år har den atlantiske tun ikke vist sig her – men de seneste år er den dukket op igen, og i år er det vildere end nogensinde før. Den store krabat vejer mellem 200 og 400 kilo og kan svømme helt op til 80 kilometer i timen.
Meldingen fra Øresundsakvariet er, at man her er overvældet af efterspørgslen på arrangerede sejlture ud at opleve tunen boltre sig i vandet.
»Jeg satte forleden to ture til salg sent om aftenen klokken 23.59, og der gik kun to timer – så var de udsolgt,« siger akvarie- og museumschef Jens Peder Jeppesen til DR.
»Det er en efterspørgsel, som vi aldrig nogensinde har oplevet før. Alt er blevet revet væk i løbet af ganske kort tid efter nyheden om, at bestanden af tunen i Øresund er tredoblet.«
På grund af den store efterspørgsel har andre selskaber nu meldt sig på banen. For første gang kan du nu komme på tunsafari med Sundbusserne, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.
Det sker i dag:
Dette års G20-topmøde finder som nævnt sted i New Delhi i Indien denne weekend. I år med dansk bidrag, da Indien har bedt Danmark hjælpe med at forberede mødets diskussioner om klima og miljø.
I dag markeres 75-års dagen for Nordkoreas etablering med en parade gennem Pyongyang.
God dag!
