Allerede for fem år siden havde Rigshospitalets ledelse en mistanke om, at kræftsyge børn var smittet med livsfarlig skimmelsvamp fra hospitalets egne bygninger.
Alligevel er smitten med den livstruende svamp fortsat frem til 2024.
De nye oplysninger stammer fra hidtil ikkeoffentliggjorte mødereferater fra 2019, hvor det også fremgår, at endnu et kræftsygt barn døde under et skimmeludbrud på børnekræftafdelingen fra 2017 til 2019.
Dette dødsfald har ikke tidligere været beskrevet i offentligheden.
Det er uvist, om barnet døde som følge af skimmelsvampen, men seks andre børn, der var indlagt på hospitalet, blev også i samme periode ramt af livsfarlig skimmelsvamp.
De nye oplysninger strider umiddelbart imod Rigshospitalets egne forklaringer i sagen om skimmelsvamp.
Rigshospitalet har ad flere omgange oplyst, at de først i 2023 blev klar over, at hospitalet kunne være skyld i kræftsyge børns infektioner. Det er derfor opsigtsvækkende, at referatet allerede i 2019 tydeligt omtaler mistanken.
Rigshospitalet selv oplyser i et svar til Berlingske, at man i 2019 ikke var sikre på, at smitten stammede fra hospitalets egne bygninger.
Hospitalets vicedirektør Jannick Brennum medgiver dog i en e-mail til Berlingske, at hospitalet godt kunne have oplyst om den mulige sammenhæng tidligere:
»Jeg forstår godt, at man i dag kan synes, at vi burde have givet informationen allerede i 2019.«
I mødereferaterne fra 2019, som Berlingske har fået aktindsigt i, kan man læse, at udbruddet blandt de kræftsyge børn dengang sandsynligvis skyldtes »stor eksponering« af skimmelsvamp på børnekræftafdelingen.
De indikationer burde have givet anledning til kraftigere handling, mener Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere hospitalsdirektør på Hvidovre og Amager Hospital.
»Det undrer mig, at man har lukket øjnene og stukket hovedet i sandet. Hospitalet burde have gjort mere for at finde ud af, hvor det kom fra allerede dengang,« siger Torben Mogensen.
Efter skimmeludbruddet viste undersøgelser, Berlingske har fået aktindsigt i, at man fandt uhensigtsmæssigt store mængder svamp på afdelingen. Blandt andet fandt man skimmelsvampen Aspergillus flavus, som »de fleste« af børnene var blevet smittet med, som det fremgår af et mødereferat.
Da Rigshospitalet undersøgte forholdene på børnekræftafdelingen, fandt man også, at hygiejnen på børnekræftafdelingen var for dårlig, og at det havde indvirkning på den luft, børnene indåndede.
»Den primære grund til luftkvaliteten er dårlig hygiejnisk kvalitet på den pædiatriske onkologiske klinik,« lød det i en undersøgelse fra 2019.
Kræftsyge børn bør ikke være indlagt under de vilkår, siger Ole Hilberg, overlæge ved Vejle Sygehus og ekspert i svampeinfektioner:
»Det er et problem, at man ikke har taget de nødvendige foranstaltninger for at beskytte børnene, hvis man har haft kendskab til, at der var skimmelsvamp på afdelingen. Det må være konklusionen, alle kan se,« siger han.
Jannick Brennum oplyser til Berlingske, at hospitalet har igangsat flere initiativer allerede i 2019 for at nedbringe risikoen for patienterne:
»Efterfølgende kunne vi konstatere, at antallet af patienter med påvist skimmelsvamp faldt. Men det vil aldrig være muligt at fjerne svampesporer helt. Og selvom det kan lyde paradoksalt, er det stadig trygt at komme på hospitalet også for de særligt udsatte patienter.«
Et brev
Berlingske har siden januar 2024 bid for bid afdækket, hvordan 28 patienter siden 2008 med stor sandsynlighed er blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus fra Rigshospitalets slidte bygninger.
Svampen er også fundet hos voksne patienter med blandt andet knoglekræft og hos patienter med cystisk fibrose.
Efter alt at dømme var denne svamp skyld i, at en ellers kræftfri 11-årig dreng døde i december 2022, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.
Men skimmelsvampen Aspergillus flavus har hærget på børnekræftafdelingen i en meget længere årrække. Det fremgår altså af referatet fra marts 2019, at flertallet af de »ophobede« tilfælde dengang skyldtes Aspergillus flavus.
Den ramte også den dengang syvårige Julius Kargaard Bytov, mens han var indlagt med akut leukæmi i 2018. Berlingske har fulgt familien, siden den opdagede, at Julius var smittet af svampen fra hospitalets bygninger.
Han blev alvorligt syg med skimmelsvampen Aspergillus flavus under indlæggelsen og endte i respirator, men overlevede.
Da Berlingske 29. januar i år kunne fortælle, at Julius Kargaard Bytov og en række andre kræftsyge børn var smittet fra Rigshospitalets bygninger, understregede hospitalet, at man ikke havde pligt til at oplyse de smittede patienter.
Opdagelsen om, at Rigshospitalet havde andel i børnenes infektioner, kom nemlig fra et forskningsresultat fra Statens Serum Institut, som Rigshospitalets ledelse først fik viden om i januar 2023.
Men de nye oplysninger, Berlingske nu kan fremlægge, viser altså, at ledelsen på Rigshospitalet allerede i marts 2019 havde mistanke om, at hospitalet var skyld i infektionerne.
Derfor undrer det familien, at man først fik informationen i januar 2024, da Berlingske første gang undersøgte og omtalte sagen.
Særligt fordi familien fik et undskyldende brev fra Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum i februar 2024.
Dengang i vinter skrev vicedirektøren, at man ikke vidste, at der var skimmelsvamp på børnekræftafdelingen, da Julius blev behandlet.
»På tidspunktet for behandlingen af Julius var der ikke viden om, at skimmelsvampen var til stede,« lyder det i brevet.
Det var tilsyneladende ikke helt præcist.
For mens lægerne altså i foråret 2019 holdt møder om, at de kræftsyge børn formentlig var blevet smittet af hospitalets vægge, kom Julius stadig meget ofte på børneafdelingen. Alligevel fik familien intet at vide.
Julius’ mor, Liff Olivia Bytov, forstår ikke, hvorfor familien først fem år senere hører hele sandheden.
»De kunne have sagt til os, at der var en mistanke. Nu føler jeg, at jeg ikke kan stole på dem,« siger hun.
Til det svarer Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum, at Rigshospitalet har taget og tager forekomsten af skimmelsvamp meget alvorligt.
»Jeg er ked af, at en pårørende har den oplevelse; vi arbejder altid for at vores patienter og pårørende er godt informerede hos os,« siger han og tilføjer:
»Vi kan nedbringe forekomsten af skimmelsvamp og overvåge infektionerne, men vi kan ikke udrydde dem helt. I det kliniske arbejde ved vi, at skimmelsvamp kan komme fra alle miljøer, og det er sjældent, vi ved præcist, hvor den stammer fra. Vi fik først sikker viden om, at netop denne skimmelsvamp kom fra bygningen, i 2023.«
Rengøring, renovering og medicin
Da udbrudsgruppen blev nedsat i 2019, skete det, fordi syv kræftsyge børn var blevet smittet med skimmelsvamp.
Inden da havde der ikke været et eneste tilfælde i fem år, viser referaterne.
Udbrudsgruppens undersøgelser mundede i slutningen af 2019 ud i tre konklusioner:
Rengøringen var ikke god nok.
Der blev ikke gjort nok for at forhindre, at skimmelsvamp fra bygningerne spredte sig ved renovering.
Den forebyggende behandling var ikke tilstrækkelig.
I dag oplyser Rigshospitalets presseafdeling uddybende om udfaldet af undersøgelserne:
»De konkrete forhold i afsnittet blev vurderet. Der var mistanke om sammenhæng med udskiftning af vinduer på hele 5.-etage. Udskiftningen foregik fra august 2017 til februar 2019, det vil sige der var et sammenfald med de øgede antal tilfælde. Udskiftningen var gennemført umiddelbart før, Udbrudsgruppen blev nedsat.«
Derudover ændrede man den forebyggende behandling, børnene fik.
Det har dog langtfra løst problemet.
Efter udbrudsgruppen i 2019 stoppede sit arbejde, er svampen Aspergillus flavus fundet hos yderligere 18 patienter og en ansat. Blandt dem er seks børn.
I december 2022 fik det tragiske konsekvenser, da en 11-årig dreng mistede livet som følge af en infektion med denne særlige skimmelsvamp.
»De burde jo være advaret«
Men med Rigshospitalets mistanke om, at man i 2019 var ansvarlig for et udbrud blandt kræftsyge børn, burde man dengang have gjort mere. Det mener eksperter:
»Når nu Rigshospitalets direktion allerede i 2019 mistænkte, at kræftsyge børn var smittet med skimmelsvamp fra bygningerne, burde det jo have skærpet Rigshospitalets ansvar og behovet for at reagere og oplyse, da et barn så døde af den samme type svamp i 2022,« siger lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet, Kent Kristensen.
Han mener, at Rigshospitalet har været for passive i sagen om skimmelsvamp.
»De nye oplysninger understreger Rigshospitalets tilbageholdenhed i sagen,« siger Kent Kristensen.
Adspurgt om kritikken understreger Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum, at der altid en risiko for blandt andet svampeinfektioner, når man behandler børn med kræft.
Og når Rigshospitalet har oplevet en ophobning af tilfælde, har man reageret, understreger vicedirektøren.
Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, mener dog også, at Rigshospitalet skulle have reageret kraftigere.
Særligt fordi hospitalet faktisk allerede i 2013 nedsatte en udbrudsgruppe, da kræftsyge børn også dengang blev smittet med skimmelsvamp på børnekræftafdelingen.
»Så man har haft en mistanke om problemer med svampe tidligere. Jeg synes ikke, man har taget det særlig alvorligt,« siger Torben Mogensen
Han bakkes op af Niels Jørgen Langkilde, der er landsformand for Patientforeningen.
»Det emmer jo af, at de har gået og puttet med oplysninger. De patienter, som har været en del af det udbrud, havde jo også ret til at få at vide, hvis man mistænkte, at de kunne være blevet syge af bygningerne,« siger han.
Vicedirektør Jannick Brennum understreger, at hospitalet tager udbrud meget alvorligt, og at man følger op, hvis der er svampeinfektioner blandt patienterne.
»Denne indsats er medvirkende til, at vi har nogle af verdens bedste behandlingsresultater. Det er ganske enkelt ikke muligt at eliminere forekomst af svamp. Skimmelsvamp findes i alle bygninger – også i nybyggerier.«
Svampen lever stadig
I dag vurderer Rigshospitalet, at det udbrud, man så i 2019, hænger sammen med det, man stadig forsøger at bekæmpe i 2024.
Og svampen findes stadig i patienterne i år.
Rigshospitalet oplyser til Berlingske, at der ikke er fundet Aspergillus flavus i flere patienter hen over sommeren.
Ligeledes fortæller hospitalets presseafdeling, at man endnu ikke har fundet ud af, om der er en kilde til svampen.
»Vi ved ikke, om man kan tale om ét arnested, og arbejder fortsat med planer for opsporing,« oplyser Rigshospitalet og tilføjer, at svampen også er fundet i de seneste ikkeoffentliggjorte undersøgelser af miljøet på afdelingen.
Den dag i dag døjer Julius Kargaard Bytov fortsat med nedsat lungefunktion, som umiddelbart stammer fra den alvorlige svampeinfektion, han fik, da han i 2018 var indlagt for akut leukæmi.
Hans mor, Lift Olivia Bytov, ved godt, at det næppe havde gjort en forskel for Julius’ helbred, at familien allerede dengang havde fået at vide, at hospitalet havde mistanke om, at deres bygninger kunne være skyld i svampeinfektionen.
»Men hvis de havde sagt det til os dengang, havde vi ikke gået i uvidenhed i alle de her år,« siger hun.
