Norske forskere har beregnet dødeligheden i Norge og Sverige under coronapandemien, og resultaterne taler sit tydelige sprog, skriver det norske medie Dagbladet.
Manglen på strenge restriktioner i Sverige har haft indflydelse på den markante overdødelighed i landet.
»I Sverige er overdødeligheden betydelig. Det har ingen anden forklaring end de coronarelaterede dødsfald,« siger Martin Rypdal, der er matematikprofessor, til Dagbladet.
De norske forskeres analyser peger ind i den kritik, som flere sundhedsfaglige eksperter i Danmark har påpeget om vores nabo mod øst.
At Sverige havde en langt mindre rundhåndet tilgang til at indføre restriktioner, da epidemien for alvor begyndte at have greb om Europa.
Det var tilfældet i marts, hvor bl.a. Danmark lukkede landet ned. Mens cafeer, restauranter og fitnesscentre i Danmark måtte holde lukket, kunne svenskerne stadig drikke kaffe, spise og træne, som de hele tiden havde kunnet.
Undersøgelsen fra Tromsø Universitet undersøger mere specifikt dødeligheden i Sverige mellem 11. marts og 11. november.
Den er endnu ikke peer reviewed, men de hidtidige resultater viser, at den svenske strategi har ført til stor overrepræsentation af dødsfald, som relaterer sig til covid-19.
11. november havde Sverige 6.247 bekræftede covid-19-relaterede dødsfald svarende til 611 dødsfald per million indbygger.
For Norges vedkommende var der i samme periode 53 dødsfald per million indbygger.
Den svenske strategi har i løbet af året fået stor international bevågenhed, da den adskiller sig markant fra de mere stringente slagplaner, mange andre lande har gjort brug af.
Interessen for Sveriges tilgang har været stor, da flere har anset det for at være en vigtig lakmustest for et alternativ til de hårde restriktioner.
Historierne om massive dødsfald blandt ældre på plejehjem og kun marginalt mindre økonomiske tab sammenlignet med nabolandene fik i juli den amerikanske avis The New York Times til at kalde Sverige et eksempel, der ikke bør efterleves.
Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, har flere gange påpeget, at en mild influenzasæson i 2019 har medvirket til, at antallet af dødsfald under coronaepidemien er højere.
Men ifølge de norske forskere er sammenhængen »meget svag«, skriver norske Dagbladet.
Uden at justere for den mildere influenzaepidemi forrige år, fandt forskerne 45.850 tabte leveår mellem juli 2019 og juli 2020 fordelt på forskellige aldersgrupper.
Justeret for forskydningen – som Anders Tegnell foreslår det – fandt forskerne dog 43.073 tabte leveår.
Anders Tegnells sundhedsmyndighed, Folkhälsomyndigheten, oplyser til Dagbladet, at det ikke er muligt at kommentere på undersøgelsen.
