I dag er dagen, hvor nye studerende strømmer ind på deres nye uddannelser. Nogle vil skulle bruge et par dage på at få hjernen op i gear efter flere sabbatår, mens andre stryger lige fra gymnasiet ind på uddannelserne.

Sidstnævnte gruppe har med en vis sandsynlighed indvandrerbaggrund.

En ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, slår nemlig fast, at det er langt mere sandsynligt, at studerende med indvandrerbaggrund er strøget direkte fra gymnasiet ind på deres uddannelser uden at have holdt sabbatår.

Således var 40 procent af studenterne fra 2018 med indvandrerbaggrund begyndt på et studie senest i februar året efter, mens det kun gælder for 14 procent af eleverne med dansk herkomst.

For personer med dansk herkomst er andelen, der fortsætter direkte på en uddannelse, faldet fra 22 procent i 2011, mens andelen i 2011 var 46 for indvandrere og efterkommere.

Kulturforskelle

Sidsel Daubjerg Overgaard er studievejleder og centerleder i Studievalg Danmark, og hun mener, at sabbatåret er et ret særpræget dansk fænomen.

»Groft sagt har det nok noget med kultur at gøre. Hos unge med anden etnisk baggrund er uddannelsesvalget mere et fælles valg, og der er lidt højere forventninger til, at man går i en bestemt retning, gerne mod de prestigefyldte uddannelser,« siger hun.

Hun understreger, at det naturligvis er sat lidt på spidsen, men at der er visse kulturelle forskelle på etniciteter, når det gælder valg af uddannelse.

»Hos etnisk danske er det i højere grad noget med, at de unge må vælge frit fra alle hylder, og de bliver bakket op hjemmefra i, at de bare skal vælge det, de synes er det bedste, og det, der gør dem lykkelige,« siger hun.

En politisk sag

De unges brug af det såkaldte »fjumreår« er da heller ikke et emne, der har undgået at blive taget op politisk.

I 2012 skønnede tænketanken Kraka, at sabbatårene kostede det danske samfund omkring ti milliarder kroner årligt, og det fik den daværende uddannelsesminister og nuværende formand for Radikale Venstre, Morten Østergaard, til at efterlyse en kortere pause for de unge.

»Vi har annonceret, at vi ønsker at bringe færdiggørelsestiden ned, og der er ikke nogen tvivl om, at vi forventer os et væsentligt bidrag til at forbedre samfundsøkonomien med to milliarder kroner fra en kortere uddannelsespause,« lød det dengang fra Morten Østergaard.

Af Momentums analyse fremgår det, at selv om de unge med dansk herkomst i højere grad tager sabbatår, betyder det ikke, at de ligger på den lade side.

68 procent havde et job i februar året efter deres dimission fra ungdomsuddannelsen. 18 procent var hverken under uddannelse eller i arbejde, hvilket ifølge analysen kan betyde, at de var ude at rejse.

44 procent af indvandrerne og 43 procent af efterkommerne blandt 2018-studenterne havde i samme periode et arbejde.

»Det er et stort pres, uanset om det er den ene eller den anden gruppe. Hvis man selv har ansvaret for at være lykkelig, er man måske mere søgende, og hvis man på den anden side har et stort pres for, at man skal være advokat eller læge, så er det et tungt åg at have på skuldrene,« siger Sidsel Daubjerg Overgaard.

Er det ikke positivt, at man går direkte på en uddannelse?

»Det tror jeg er en god ting for nogle, og for andre vil det give god mening at holde et sabbatår. Da jeg blev studievejleder for 12-13 år siden, var det reglen mere end undtagelsen, at man skulle holde sabbatår. De, der gik direkte videre, var nærmest mærkelige. Med finanskrisen kom der lidt større tendens til, at man gik direkte videre,« siger hun.

Sabbat på trods af coronapandemi

I et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet er 3. g'ere på 94 af landets gymnasier blevet spurgt om deres planer efter sommerferien. Konklusionen er, at på trods af den aktuelle coronakrise svarer mange, at de planlægger at tage sabbatår.

Andelen af elever, som regner med at begynde direkte på en videregående uddannelse, er steget fra cirka 18 procent før coronakrisen til knap 21 procent under coronakrisen.

Det er dog ikke alle etnisk danske unge, der har lyst til at tage sabbatår, fortæller Sidsel Daubjerg Overgaard. Nogle gange føler de sig næsten presset til det.

»For nogle år siden kom en dreng og spurgte mig, om han kunne få nogle argumenter for at gå direkte videre, fordi hans forældre gerne ville have, at han holdt sabbat. Jeg tror, at vi er en generation af forældre, som alle sammen har været på backpackertur og synes, at det har været så vigtigt for vores dannelse, at vores unge også mennesker også skal,« siger hun:

»Den samme kultur er der ikke i mange andre lande. Der er ikke mange andre kulturer, hvor man gør det i samme grad.«