På Israels Plads i København er i omegnen af 100 mennesker samlet torsdag eftermiddag. For at demonstrere mod racisme.
Black Lives Matter Denmark kalder på Facebook til den anmeldte demonstration under overskriften »I can’t breathe« med henvisning til de sidste ord, som den 46-årige afroamerikaner George Floyd sagde, før han 25. maj døde i Minneapolis, USA, i politiets varetægt. En hvid betjent pressede i otte minutter og 46 sekunder sit knæ mod Floyds hals. Den historie er efterhånden velkendt.
Deltagerne demonstrerer for at stoppe mord på sorte i USA, for at få sat stop for de tusindvis af afrikanere, der drukner i Middelhavet, og for at lukke udrejsecentrene Ellebæk, Sjælsmark og Kærshovedgaard.
Med tanke på, at antallet af fremmødte på Israels Plads er meget langt fra de omtrent 15.000 fremmødte ved demonstrationen søndag den 7. juni, er det tydeligt, at man denne gang ikke går efter mange deltagere. Det bekræftes også fra en af koordinatorerne af demonstrationen.
Klokken er 17. Så godt som samtlige deltagere har iført sig et af de mundbind, som repræsentanterne fra Black Lives Matters Denmark deler ud.
Den omfattende brug af mundbind og antallet af demonstranter tydeliggør, at den samlede coronarisiko denne gang må være nær nul. Efter demonstrationen 7. juni blev en af demonstranterne efterfølgende konstateret smittet med coronavirus, og det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til tirsdag 16. juni at opfordre alle personer med symptomer eller personer, der har været inde i en menneskemængde og stået tæt ved siden af andre, til at blive testet.
Opdeling af sorte og hvide
Frontfiguren for Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensen, og flere repræsentanter fra organisationen har travlt med at instruere de fremmødte demonstranter i dansebevægelser og får demonstranterne til at fordele sig, så de – set oppefra – danner et kryds. Blandt andet med tanke på den sorte, amerikanske borgerretsforkæmper Malcolm X, der blev dræbt i New York i 1965. Men også med en henvisning til Beyoncé, der sammen med en flok dansere i sangen »Formation« ligeledes danner et kryds.
Musikken starter og stopper. Flere gange drøner Beyoncé-sangen ud af højtalerne:
My daddy Alabama, momma Louisiana
You mix that negro with that Creole make a Texas bama
En enkelt gang eller to driller musikken, og Bwalya Sørensen bander, men stemningen er god, og der bliver grinet, da hun ved en fejl kommer til at springe et nummer over.
En ung kvinde med et skilt med sloganet »No justice, no peace« vil ikke have sit navn i Berlingske, men hun vil godt forholde sig til den kritik, der har været af opdelingen af sorte og hvide ved demonstrationen 7. juni. En opdeling, som Bwalaya Sørensen har forsvaret.
»Jeg synes, at det er et forkert fokus at sætte,« siger kvinden, som synes, at medierne og kritikerne ikke burde fokusere på, at man til en demonstration foretager den opdeling.
»Ja, fordi det handler om, at man taler om, at der er forskel på folk, fordi der sker diskrimination. Derfor er man nødt til at italesætte forskellen,« forklarer hun.
I dag er der dog indtil videre ikke sket nogen opdeling efter hudfarve.
En anden kvinde fortæller, at hun ikke kun demonstrerer mod racismen i USA, men også i Danmark.
»Tag bare Ellebæk, hvor der bor asylansøgere. Europarådets torturkomité har sagt, at det ikke er i orden, at folk bor dér, og de gør det alligevel,« siger hun.
Lidt før klokken 18 er demonstrationen for alvor i gang, og menneskemængden bevæger sig mod krydset ved Nørrevoldgade og Vendersgade. Med hjælp fra politiet spærrer demonstranterne vejkrydset – en fyr danser breakdance, mens demonstranterne hujer og klapper.
Musikken illustrerer tingene direkte.
»We know, that you don’t like the foreigners«
»We know, that you don’t like the foreigners«
»We know, that you don’t like the foreigners«
Bwalya Sørensen har tydeligvis ikke lyst til at tale med journalister, og hun har konstant travlt med at koordinere demonstrationen. Da demonstrationen gør holdt ved Frederiksborggade, og hun ser ud til at have et ledigt sekund, vover Berlingske pelsen:
Er det planen, at folk skal opdeles i sorte og hvide?
Et splitsekund kigger hun på mig uden at sige noget og fortsætter derpå sit arbejde. Og således ignoreret. Det bad jeg nok selv om, tænker jeg, mens demonstrationen fortsætter sin vej rundt i Indre By i København for at ende på Rådhuspladsen.