Danmark plejede at have en af de mest restriktive abortgrænser blandt EUs medlemslande.

Men i dag har et flertal på Christiansborg besluttet, at abortgrænsen skal hæves fra 12. graviditetsuge til 18. uge.

Og dermed får Danmark nu en af de mest lempelige abortgrænser i Europa.

Blandt EUs medlemslande har kun Holland en højere abortgrænse – med 24 uger. I praksis foretager hollandske læger dog næsten udelukkende aborter før 22. graviditetsuge.

I Sverige har man siden 1974 haft en abortgrænse på 18 uger, ligesom Danmark nu får.

En række lande uden for EU, som Danmark normalt sammenligner sig med, har stadig højere abortgrænser.

  • I England, Skotland og Wales ligger grænsen som udgangspunkt på 24 uger.

  • I Island hævede man i 2019 abortgrænsen fra 16. graviditetsuge til 22. uge.

I Norge er abortgrænsen på 12 uger.

Flere lande har i deres abortlovgivning regler om, at kvinden skal have en »tænkepause« fra ønsket om abort udtales, til det udføres.

Det gælder blandt andet i Tyskland, Italien og Belgien, skriver Center for Reproductive Rights, som er en tænketank, der monitorerer abortrettighederne globalt.

De nye danske regler

De nye danske abortregler er en aftale mellem regeringspartierne og SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

Det er første gang i 50 år, at der laves større ændringer i reglerne på abortområdet.

De vigtigste punkter i aftalen er:

  • Abortgrænsen hæves til 18. graviditetsuge.

  • 15-17-årige kan få abort uden forældresamtykke.

  • Et nationalt abortnævn oprettes. Det er en erstatning for de fem regionale abortsamråd, som har truffet ret forskellige beslutninger om, hvornår gravide kan og ikke kan få dispensation til abort, når ugegrænsen er overskredet.