Når du fremover går rundt i Københavns gader, kan du blive mødt af nye såkaldte »tryghedsvagter«.
Efter Folketinget har givet grønt lys til at forsøge sig med et kommunalt ordenskorps, har partierne bag den dugfriske budgetaftale for Københavns Kommune nu valgt at sætte penge af til det.
Derfor kan man allerede fra næste år møde uniformerede vagter, der har fået særlige beføjelser i et forsøg på at gøre byen mere sikker og tryg.
Behovet er opstået, lyder det fra politikerne, fordi der er områder i København, hvor der er utryghed – for eksempel på grund af salg af stoffer – og fordi der er områder med både larm og uro.
De må blandt andet filme folk, der forstyrrer den offentlige orden, og anvende hunde, hvis politiet giver særlig tilladelse.
Men de har ikke fået helt så mange beføjelser, som det var håbet, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) og beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken (V), der begge har haft ønsket om et ordenskorps i flere år.
Vil udnytte det fuldt ud – havde håbet på peberspray
Med aftalen fra Folketinget får de nye, uniformerede vagter lov til:
At bede personer, der forstyrrer den offentlige orden på steder »med almindelig adgang«, om at stoppe den forstyrrende adfærd. Sker det ikke, kan de tilkalde politiet.
At fotografere og filme personer, der befinder sig på steder »med almindelig adgang«, for at dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller andre strafbare forhold. Her får de en hotline til politiet.
At anvende hunde, hvis politiet giver særlig tilladelse.
»Vi havde gerne set, at de skulle kunne udskrive bøder og gribe endnu mere ind, men vi kommer til at udnytte, hvad de kan og må fuldt ud,« siger Jakob Næsager.
Også Jens Kristian Lütken er særligt glad for, at der er fundet penge til netop det projekt – men han havde ønsket, at de havde lov til endnu mere.
»Vi ville gerne have, at ordenskorpset eksempelvis kunne bruge peberspray og tilbageholde personer. Det kan man ikke. Men det betyder meget, at vi rent faktisk får nogle, der er uniformerede, og som har nogle beføjelser.«
Kan mere end Natteravnene
Indtil videre løber forsøgsordningen til 2027, hvorefter man vil vurdere, om tryghedsvagterne skal fortsætte deres færden i København, og om de skal have flere beføjelser.
I den tid kan de især sættes ind, hvor der opstår støj og gener, siger Jakob Næsager. Eksempelvis på Islands Brygge eller i Nordhavn, hvor der i mange år har været klager fra beboere om larm og fulde mennesker.
»Så hvis der opstår støj eller vold eller hærværk, så er de gadens øjne og ører. Vi håber, at det har en præventiv effekt,« siger han.
Er tryghedsvagterne ikke blot en opgraderet version af Natteravnene?
»Jo, men der er den fordel, at det er certificerede folk, de er uniformerede, og de har en hotline til politiet. Så de kan noget andet og mere,« fortæller Jakob Næsager.
Ordningen indebærer, at vagterne skal bære uniform, at de skal kunne legitimere sig, og at de skal have en egentlig vagtuddannelse for at påtage sig opgaven.