På ruderne direkte ind til lejligheden i Sydhavnen var der hagekors tegnet i støvet på vinduerne, og døren var forsøgt brudt op. 

Dette var virkeligheden, som den i dag 28-årige danskjødiske kvinde Mia Jensen mødte, da hun vågnede op i sin lejlighed en oktoberdag i 2023, efter at krigen mellem Hamas og Israel var brudt ud i lys lue.