Godmorgen, kære læser, og velkommen til dagen før dagen.
I morgen venter den sidste store bededag nogensinde, og måske du ligesom undertegnede kan gå på tidlig weekend. Forinden venter en begivenhedsrig torsdag.
Dagens overblik handler både om nye afsløringer i Fagbevægelsens Hovedorganisation, et ekstra rentehop og fejl i et nyt supersygehus.
Og så kan du finde ud af, hvor Københavns bedste hvede kan erhverves.
Vi begynder lige her hos Berlingske.
Toppen af fagbevægelsen har i årevis kendt til Lizette Risgaards adfærd
De afsløringer af upassende adfærd fra den nu tidligere formand, Lizette Risgaard, som i sidste uge ramte Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) som et chok, burde reelt ikke være kommet som et chok.

Toppen af både FH og dele af fagbevægelsen er i årevis blevet bekendt med eksempler på grænseoverskridende adfærd og upassende berøringer af unge mænd, som står til at blive undersøgt af advokatfirmaet Kromann Reumert.
Det viser Berlingskes og Ekstra Bladets research og en gennemgang af udtalelser de seneste dage.
Alligevel er den upassende adfærd fortsat.
Historien finder du her.
»Efterskolerne er de privilegerede børns sabbatår«
Onsdag præsenterede regeringens reformkommission en række anbefalinger til grundlæggende forandringer af det danske uddannelsessystem.
Blandt anbefalingerne har anbefalingen om et farvel til 10. klasse, som vi kender det, skabt debat – eller som underviser og forfatter Geeti Amiri formulerer det:
»Knap havde Reformkommissionen fået lejlighed til at fremlægge sine forslag vedrørende 10. klasse, efterskoler og en ny ungdomsuddannelse, før hylekoret gik i gang. Med sædvanlige bebrejdende toner blev der advaret om, at Reformkommissionen ødelægger dansk skole- og uddannelsestradition.«

I en kommentar i Berlingske gennemgår Geeti Amiri, hvordan landets efterskoler ifølge hende er blevet for de privilegerede børn.
»Efterskolerne må for min skyld eksistere til evig tid, men at beskrive dem som et sted, der er for flertallet i stedet for de heldige, er decideret misvisende,« skriver hun.
Professor har beskæftiget sig med vægttab i 30 år – og han har en nedslående pointe
Hvis du nogensinde har tabt dig blot for at tage det hele på igen, er du langt fra alene.
Avisen Danmark bringer et interview med Jens Meldgaard Bruun, professor i ernæring og overvægt på Steno Diabetes Center Aarhus, som i knap 30 år har beskæftiget med vægt og vægttab.
Professoren har ikke megen fidus til slankekure, fortæller han.

»Hvis man ser bort fra kirurgisk behandling af svær overvægt, så vil cirka 85 procent af dem, der går på slankekur og samtidig omlægger deres livsstil, rykke tilbage på udgangsvægten eller en vægt, der ligger over den,« siger han.
»Kun 10-15 procent af dem, der taber sig, kan bevare noget af vægttabet, og for nogle af dem drejer det sig kun om få kilo.«
Men selvom du skulle gå hen og tage det hele på igen, er der en fordel ved at have tabt sig.
Læs med hos Avisen Danmark her.
Netto overrasker – men her får du Københavns bedste hvede
I dagens Politiken kan du læse, hvor du får den allerbedste hvede til den allersidste bededag.
Politikens hvedetest er udført af Lene Vietz, kok, konditor, bachelor i human ernæring og underviser på Hotel- og Restaurantskolen i Valby – og Rosa Lund, som er folketingsmedlem for Enhedslisten og, afsløres det, udpræget hvedeentusiast.

Værst går det en »tør, tebollelignende« hvede fra Emmerys og en »fluffy smagløs« version fra Kvickly.
I den høje ende går andenpladsen til Premieur-bagværket, købt i Netto til en stykpris på 4,16 kroner. Hveden udmærker sig på sin »rigtige« hvedefacon, men får samtidig kritik for at være på en gang »tør og underligt klæg«.
Den ubestridte vinder er dog hveden fra Holms Bager. Den ser rigtig ud, har masser af kardemomme – og så smager den godt.
»Det er den eneste, jeg har lyst til at spise det hele af,« udtaler Rosa Lund.
Læs hele testen her.
Særligt en gruppe danskere bliver ramt af ekstra rentehop
Torsdag eftermiddag mødes det såkaldte Styrelsesråd for ECB i Frankfurt for at beslutte, om ECB-renten skal hæves yderligere.
Flere banker, som Berlingske har snakket med, fortæller, at forventningen er, at renten i eurozonen vil blive sat op med 0,25 procentpoint for at få bugt med inflationen, så den kan komme op på hele 3,25 procent.
Og det kan få konsekvenser for særligt de danske boligejere med variabelt forrentede boliglån, der som regel bliver sat ud fra, hvad ECB gør.
Dermed vil netop boligejere med disse lån kunne se frem mod ekstraregninger, hvis renten stiger torsdag.
»Skulle ECB hæve renten, som vi forventer torsdag og i juni, vil det betyde, at de danske boligejere stadig må indstille sig på, at de variabelt forrentede boliglån bliver lidt dyrere endnu,« siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.
Selvom de eksplosive rentestigninger det seneste år har banet vej for et større prisfald på boligmarkedet, så skal der yderligere prisfald til, hvis førstegangskøbere skal have nemmere ved at komme ind på boligmarkedet.
Se, hvor meget mere boligpriserne skal falde her.
Sådan gik det, da Berlingske mødte Volodymyr Zelenskyj
Krigen i Ukraine har nu stået på i 14 måneder. Næsten lige så længe har Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent Simon Kruse forsøgt at få et interview med Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident.
I sidste uge lykkedes det så. I dagens afsnit af nyhedspodcasten »Pilestræde« fortæller Simon Kruse om mødet og de svar, han fik.

Det sker i dag:
Selvom det først er store bededag i morgen, tager Arbejderbevægelsen afsked i dag. Det sker med »bisættelse« og efterfølgende gravøl.
4. maj, aftenen før Danmarks befrielse under Anden Verdenskrig, markeres som hvert år i Mindelunden i Ryvangen, med fakkeltog gennem Istedgade til Enghave Plads – og med en parade på Kastellet i København.
En række ministre er kaldt i samråd – om Danmarks midlertidige grænsekontrol, om solidaritetsskat eller indtægtsloft, om naturnationalparkerne og dyrevelfærdsloven og om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden.