Geeti Amiri er debattør, klummeskribent, muslim og ved at uddanne sig til skolelærer.
Ikke på trods af, men i kraft af disse forskellige roller har hun stærke holdninger til Muhammed-tegningerne, der i øjeblikket debatteres på højtryk, efter at en fransk skolelærer, Samuel Paty, blev halshugget for at have brugt to karikaturtegninger i sin undervisning.
Muhammed-tegningerne må og skal være en fast del af pensum i de danske folkeskoler, mener Geeti Amiri.
»Jeg mener, at der overordnet bør være fælles regler eller beslutninger om, hvad der skal indgå i pensum, og med noget, der er så brandfarligt, må vi ikke overlade det til tilfældighederne. Når man kommer ud af folkeskolen, skal man have haft muligheden for at stifte bekendtskab med tegningerne. Det letter også byrden fra den enkelte lærers skuldre. Det er lidt ligesom jer journalister. I har hver jeres måde at arbejde på, men journaliststanden forventer, at branchen står last og brast med en,« siger hun:
»Som lærer vil man kunne vide sig sikker på, at alle ens kollegaer er med på beslutningen om at vise dem.«
A la Voldemort
Den holdning har Geeti Amiri også givet udtryk for i sin faste klumme i Ekstra Bladet.
Formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal sagde 20. oktober til Berlingske, at det er en dårlig idé at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen i Danmark. Det er ikke ideelt, mener han, men at se realiteterne i øjnene.
»Noget, der har vakt min vrede utrolig meget, er, når jeg læser Claus Hjortdals udtalelser, som, jeg oprigtigt tror, er ment med en god intention. Jeg tror bare, at han er med til at forstærke virkeligheden på skolerne, hvor man frygter at fornærme nogle forældregrupper og blive gjort til genstand til modstand,« siger Geeti Amiri.
Det kan lette byrden for den enkelte lærer, siger du, men er der ikke en risiko for, at det kan gøre det modsatte, hvis en lærer mener, at det er forbundet med for store personlige omkostninger?
»Det er det, jeg tror, at vi har gjort galt i alle de år, hvor vi diskuterer de her tegninger. Vi har alle gjort det til en ting a la Voldemort (den onde og unævnelige troldmand i Harry Potter-bøgerne, red.). Ingen har turdet nævne dem. Ingen har turdet vise dem. Alle har talt om dem alligevel. Luften fiser ud af ballonen, hvis vi bare gør det til en helt almindelig ting i samfundsfag og religionsundervisning,« siger hun.
»Jeg tror virkelig, at skræmmeeffekten vil forsvinde, hvis det bliver gjort normalt. Det er blevet gjort til noget meget vildere, end de egentlig er.«
»Bring tegningerne – eller hold kæft«
Flere politikere har siden drabet på Paty i Frankrig givet udtryk for, at danske medier uforfærdet må bringe Muhammed-tegningerne i deres dækning af sagerne. Til Politiken har flere chefredaktører på landets aviser oplyst, at de forholder sig afventende over beslutningen, efter at Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har sagt, at partiet vil forsøge at indrykke annoncer i aviserne, som skal indeholde Muhammed-tegningerne.
Jyllands-Posten, der i 2005 bragte karikaturtegningerne, som affødte krisen, afviser at genoptrykke dem.
På Twitter skriver Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen fredag:
»Jeg er fuld af foragt over dansk presse! Alle medier erklærer sig solidarisk med Charlie Hebdo og fransk presse – men undlader at bringe tegningerne. Så spar os for alle jeres teatralske skåltaler om solidaritet og trykkefrihed. Bring tegningerne – eller hold kæft.«
Geeti Amiri, bør medierne bringe Muhammed-tegningerne?
»Det er nok det, der er problemet, at I medier kan heller ikke finde ud af at sige, at I nu gør det i fællesskab. Når I heller ikke gør det, er det samme problem som med lærerne. Hvis lærerne ikke tager det som et fælles ansvar, bliver byrden enormt tung for den enkelte lærers skuldre eller den enkelte skoles skuldre. Jeg håber på vegne af mediebranchen, at I alle sammen træffer beslutningen om at vise dem, når man taler om dem. Det giver mening at slå ring om ytringsfriheden og stå vagt om den. Det har klinget lidt hult, hver gang et medie siger, at de gerne vil vise dem, men at de ikke mener, at det er relevant,« siger hun.
Bruger du selv tegningerne i undervisningen?
»Jeg underviser ikke i samfundsfag i øjeblikket, men jeg kan sige så meget som, at når jeg er færdiguddannet dansk- og samfundsfagslærer, vil jeg ikke tøve et sekund med at bruge dem. Jeg synes, at det ville klinge enormt hult, hvis vi skulle snakke om majoriteter, minoriteter og kultursammenstød, og jeg så ikke viste dem. Det ville da være det underligste.«
Må ikke gøre grin med muslimerne
Jyllands-Posten har tidligere meldt ud, at de ikke vil bringe dem igen. Jyllands-Posten er et topsikret sted med hegn, sluser og kameraer ...
»Jeg underkender ikke, hvilken pris de betaler for det. Men kunne det tænkes, at hvis din branche for 15 år siden ikke havde siddet og pillet sig selv i navlen, at det havde ført til, at det slet ikke var gjort til en ting i første omgang, som kunne problematiseres? Den diskussion må I tage,« siger hun.
Skoler har ikke den sikkerhed, som Jyllands-Posten for eksempel har?
»En lærer er lige blevet slået ihjel for at have vist dem. Tror du, det er omkostningsfrit for lærerne at vise dem?«
Nej, det er netop det, der er min pointe: Er hensynet til sikkerheden ikke noget, der burde gøre, at lærerne blev stillet frit, om de vil vise tegningerne eller ej, når sikkerheden ikke er til stede på skolerne?
»Det vil sige, at før vi kan vise Muhammed-tegningerne, skal skolerne have sluser, hvor de skal vise deres pas og så videre? Jeg siger bare, at man nok bør begynde at overveje, hvorvidt alle de her forskellige hensyn, vi har taget, er at gøre børn af anden etnisk og muslimsk herkomst en bjørnetjeneste. Jeg mener, at man gør dem en bjørnetjeneste.«
Kan lærere ikke undervise i tegningerne, uden at vise dem?
»Det kan nogle sikkert godt, men jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke skal kunne indgå som en del af pensum. Dine spørgsmål siger altså lidt om, hvilken branche du arbejder i, og hvordan den bare har vænnet sig til, at den bare ikke kan gøre det. Tænk, hvis I påtog jer det ansvar og sagde, at det ikke skulle gøres til en sensation, at Muhammed-tegningerne indgik i undervisningen.«
Jeg spørger ikke, fordi jeg er uenig, jeg spørger kun for at få de bedste svar.
»Og det skal du gøre, og jeg svarer også bare. Men der er lidt en konsensus om, at alle andre må man gøre grin med, man må bare ikke gøre grin med muslimerne,« siger hun.
