En 56-årig mandlig motorcyklist er død efter en ulykke i byen Hjøllund, der ligger i Silkeborg Kommune.

Det oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete, da en motorcyklist kolliderede med en kronhjort på Faurholtvej.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.43.

De pårørende til den 56-årige er underrettet.

Vagtchefen oplyser, at der er åben for trafik på Faurholtvej.

/ritzau/