Mødrehjælpen om udspil til udsatte børn: »Dem, der har det allersværest i samfundet, får et bedre liv«

Direktøren i Mødrehjælpen indleder med rosen.

Hun har netop fulgt præsentationen af regeringens udspil »Børnene først«, som gennem 43 initiativer skal sikre »et trygt hjem og flere rettigheder« til udsatte børn.

»Dem, der har det allersværest i samfundet, får et bedre liv, og den cadeau vil jeg gerne give videre. Det er et rigtigt flot og gennemarbejdet udspil, som indfrier mange af de høje forventninger, der har været i forhold til at give barnet flere rettigheder,« siger direktør Ninna Thomsen.

Med »Børnene først« lægger regeringen blandt andet op til at lempe reglerne for, hvornår børn – herunder nyfødte – kan bortadopteres uden forældrenes samtykke eller kan anbringes uden for hjemmet. I udspillet bebuder regeringen i den forbindelse også større fokus på udsatte børn med ikkevestlig baggrund. Og så vil regeringen tildele børn ned til tiårsalderen retten til at blive partshørt.

Blandt de »mange gode hensigter« i udspillet fremhæver Mødrehjælpens direktør »det stærke fokus på børneinddragelse«.

»Det er rigtigt set, og det er helt på sin plads at gøre noget for at sikre, at barnet ikke bliver kastebold i kommunernes sagsbehandling og det sted, de er anbragt,« siger Ninna Thomsen.

Hun har dog mindst tre anker til udspillet, der endnu ikke er blevet fremlagt som et egentligt lovforslag.

Ifølge Ninna Thomsen er det afgørende at have øje for hensynet til, at også et anbragt barn kan have et stærkt bånd til de biologiske forældre.

»Vi hjælper i Mødrehjælpen nogle af de familier, der har det svært. De spørger indimellem, hvis familien har fået en underretning, om det nu betyder, at de tager mit barn? Skal jeg krybe under radaren? Hvad skal jeg stille op?« forklarer Ninna Thomsen:

»Jeg kan godt frygte, at nogle familier, hvis retorikken bliver for hård, vil være bange for at tage imod hjælp fra myndighederne. At de vil sige, at såfremt der kommer en underretning på mig, eller jeg har problemer med mine børn eller mit eget liv, så tager jeg ikke imod hjælp fra eksempelvis sundhedsplejersken. Så tænker de, at »det går da først galt, hvis jeg fortæller kommunen om mine problemer«. Det går ikke.«

Ninna Thomsen tilføjer, at det er »afgørende«, at man i sager om anbringelse tager hensyn til båndet mellem barnet og den familie, det bliver fjernet fra.

»Forældrene er helt sikkert en del af problemet, ellers ville spørgsmålet om anbringelse ikke være på banen, men i langt de fleste tilfælde vil familien på længere sigt også være en del af løsningen,« siger Ninna Thomsen.

Hun peger på, at samme princip gælder bortadoptering af nyfødte, hvilket Mødrehjælpen »ikke principielt« er imod.

»Når børn anbringes fra fødslen, er der dog stadig behov for at kende sit ophav. Derfor foreslår vi, at man kigger i retning af åbne adoptioner,« siger direktøren:

»Det er et superkomplekst område, og de når rigtigt langt med udspillet, men erfaring viser, at det er så afgørende, at man ser på, hvordan man opnår det gode samarbejde med de biologiske forældre – selv når barnet er anbragt uden for hjemmet. Selvom forældrene har svigtet barnet, kan der stadig være kærlighed.«

Ninna Thomsen hæfter sig også ved regeringens ønske om flere adoptioner af børn, som har været anbragt uden for hjemmet i tre år eller mere.

»Det er nærmest det mest vidtgående i udspillet. Det er særligt voldsomt, fordi barnet jo på det tidspunkt har et forhold til dets biologiske forældre. Man kan forestille sig et tilfælde med en dybt alkoholiseret mor, som har haft et barn anbragt i tre år, hvorefter moderen måske kommer sig over misbruget. Muligvis skal barnet ikke hjem med det samme, men barnet kan måske godt have samvær med moderen,« siger Mødrehjælpens direktør:

»Det er vigtigt at holde fast i, at man som menneske kan flytte sig og få et bedre liv og være der på en helt anden måde for sit barn. Også selv om man har været dybt nede med et misbrug eller en psykose.«

Overordnet set, understreger Ninna Thomsen, er udspillet dog et markant skridt i den rigtige retning:

»Det er i den grad godt, at man så entydigt siger, at man tager udgangspunkt i barnets tarv. Det vil jeg gerne rose regeringen for.«