»Jeg bliver helt sikkert smidt ud af Danmark, hvis jeg bliver skilt, da jeg er familiesammenført, så jeg tør ikke tage chancen med det danske system.«
Sådan lyder det fra en af de kvinder, der optræder anonymt i Danners nye rapport »Vold mod migrantkvinder i Danmark«. Organisationen har analyseret den viden, den har samlet de seneste syv år, og rapporten bygger både på interviews, 615 spørgeskemaer besvaret under dialogmøder i hele landet og 169 skemaer udfyldt under individuelle rådgivningssamtaler.
Af rapporten fremgår det, at migrantkvinder, der udsættes for vold af deres partner, er en særligt sårbar gruppe i samfundet. Herunder kan du læse rapportens hovedpointer.
Udsagn fra voldsramte migrantkvinder under rådgivende samtaler:
»Min mand eller kommunen tager mine børn fra mig, hvis jeg bliver skilt, eller hvis jeg fortæller min sagsbehandler eller en læge om volden – specielt fordi min mand ved meget mere om systemet.«
»Krisecenter er ikke et tilbud for en kvinde som mig, det er kun »faldne kvinder«, som tager på krisecenter.«
»Det er bedre for mine børn, at jeg bliver hos min mand, selv om han er voldelig.«
»Det er min skyld, at min mand er voldelig, så hvis jeg nu ændrer mig eller provokerer ham mindre, så stopper volden nok.«
Hvem er kvinderne?
Danners specialkonsulenter møder kvinder i alle aldre og med forskellig civilstand, nationaliteter og uddannelsesniveauer ved deres dialogmøder.
Nationalitet: Kvinder fra 44 forskellige lande er mødt op til dialogmøderne. Danners specialkonsulenter tilbyder dialogmøder på arabisk, cebuano, dansk, engelsk, fransk, grønlandsk, hiligaynon, kinyarwanda, swahili og tagalog. Det er kvinder inden for de sproggrupper, der primært deltager ved dialogmøderne. De fem lande, som flest kvinder kommer fra, er: Filippinerne, Syrien, Rwanda, Grønland og Somalia.
Alder: Gennemsnitsalderen er 33,4 år, mens aldersfordelingen spænder fra 16-72 år ved dialogmøderne.
Civilstatus: 21 procent af de kvinder, der er gift, tilkendegiver, at de er udsat for vold i hjemmet. 43 procent af de kvinder, der er fraskilt, tilkendegiver at være voldsudsatte. Danner skriver i rapporten, at det kan vidne om, at volden eskalerer efter en skilsmisse.
Uddannelse: 40 procent af kvinderne ved dialogmøderne har en bachelorgrad, 22,5 procent har en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, og 15 procent har grundskole som højest gennemførte uddannelse.
Barrierer for at bryde med volden
Isolation og manglende netværk er udbredt blandt de voldsramte migrantkvinder. For en fjerdedel af migrantkvinderne, der har været i individuelt rådgivningsforløb (svarende til 42 kvinder), har samtalerne handlet specifikt om isolation og kvindens manglende netværk.
Frygt for at miste forældremyndigheden er udbredt blandt de kvinder, der har børn og overvejer en skilsmisse.
Frygt for at miste opholdsgrundlag i Danmark er udbredt blandt familiesammenførte kvinder.
Økonomisk vold, hvor manden kontrollerer og styrer kvindens økonomi, er udbredt. Specialkonsulenterne har registreret, at økonomisk vold forekommer blandt 35 procent af de kvinder, der har modtaget individuel rådgivning.
Det er velbeskrevet, at kvinder med anden etnisk baggrund er voldsomt overrepræsenteret på landets krisecentre. Den nye rapport fra Danner peger på, at en stor del af kvinderne udsættes for vold af etnisk danske mænd, som du kan læse mere om her.
Nenitas er en af de migrantkvinder, der blev gift med en dansk voldelig mand. Han tog hendes penge, bankede hende og sagde nej til danskundervisning. Du kan læse hendes historie her.
Alle voldsramte kvinder kan søge hjælp hos Danner her.
