Det store danske forsvarsforlig er kun otte måneder gammelt.
Men det skal formentlig snart laves om.
Det siger statsminister Mette Frederiksen i et interview, hun har givet til den store internationale avis Financial Times.
Avisen spørger hende direkte, om det otte måneder gamle forlig er forældet. Til det svarer hun:
»Det er det formentlig.«
Danmark har allerede oprustet for milliarder. Først fandt politikerne 143 ekstra milliarder til Forsvaret, og i april blev beløbet hævet til 195 milliarder kroner.
Både statsministeren og forsvarsministeren, Troels Lund Poulsen, har tidligere været ude at forberede vælgerne på, at det kan blive nødvendigt allerede snart at finde flere penge til forsvaret.
Det skyldes blandt andet nye styrkemål fra NATO, som kan kræve, at medlemslandene opruster og bidrager yderligere.
Alligevel er det nok første gang, at det bliver sagt så direkte af statsministeren, at der skal forhandles om endnu en forhøjelse af udgifterne til Forsvaret.
Mette Frederiksen afviser dog over for Financial Times at komme med et fast beløb.
Men hun siger, at hendes hensigt er at »bruge så meget som nødvendigt på forsvar og afskrækkelse«.
Det vil hun, fordi Rusland fortsat vil være en trussel mod Europa, selv hvis det lykkes Donald Trumps regering at forhandle en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine næste år.
»Måske vil det være en afslutning på krigen i Ukraine, men det vil ikke være en afslutning på Ruslands aggression,« siger hun til Financial Times.
Danmark bruger 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på Forsvaret, hvis man regner hjælpen til Ukraine med. Det er altså over den omtrent ti år gamle NATO-målsætning om, at medlemslandene skal bruge to procent af BNP på Forsvaret.
Skal vi op på tre procent?
I sidste uge beskrev Financial Times, hvordan nogle europæiske NATO-medlemmer angiveligt er i gang med at diskutere, om NATO-bidraget skal hæves til tre procent af BNP i 2030.
Inden da skal der ifølge fire kilder med kendskab til de indledende forhandlinger være et kortsigtet delmål på 2,5 procent af BNP.
Diskussionerne om en væsentligt forhøjet målsætning skyldes blandt andet, at Donald Trump bliver præsident. Han har nemlig krævet, at Europa i højere grad end tidligere selv skal betale for sit forsvar.
Men for nogle lande, der i forvejen kæmper med at nå de gamle mål, vil det lægge et yderligere pres på deres økonomi.
Ifølge beregninger fra NATO vil kun 23 ud af de 32 NATO-lande nå det nuværende mål på to procent i år.
Landene, som ikke når den ti år gamle målsætning, er Kroatien, Portugal, Italien, Canada, Belgien, Luxembourg, Slovenien og Spanien.
I forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) tale til Venstres landsmøde i november sagde han, at han forventer, at Danmark skal bruge 300 milliarder ekstra på forsvar for at leve op til NATOs kommende styrkemål.
