Mette Frederiksen går nu ind i debatten om nydanskere uden job: »Det er en katastrofe«

Både jobcentre og ikkevestlige borgere har svigtet det danske samfund, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S). Hun kommenterede Berlingskes historie om, at tusindvis af nydanskere fra blandt andet Mellemøsten og Afrika har været på kontanthjælp i mere end ti år.

Mette Frederiksen kaldte det en »katastrofe«, at over 3.000 ikkevestlige indvandrerer har været på kontanthjælp i over ti år. Ida Guldbæk Arentsen

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tydelig, da hun i Folketinget italesatte udfordringen.

»Det er jo en katastrofe. Det bliver jeg nødt til at sige,« sagde hun.