I 1920ernes Chicago styrede gangsterbossen Al Capone byens underverden med hård hånd. Myndighederne vidste udmærket, hvem der stod bag volden og de mange drab, men de kunne ikke bevise det.

Lige indtil de droppede at fælde ham for mord og i stedet lagde et massivt tryk på hans forretninger. I 1931 blev den 32-årige Al Capone derfor fundet skyldig i skattesvig, hvilket endte med at blive et forvarsel om hans imperiums endegyldige fald.