I midten af marts vedtog et bredt flertal i Folketinget en særlov, der også er kendt som ukrainerloven. Den skulle gøre det lettere at give midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet på grund af krigen.
Opholdstilladelsen gælder i to år, og den skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere at komme hurtigt i arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Men nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af ansøgninger om opholdstilladelse efter denne lov ligger på 16.146 stykker. 1.571 personer har indtil videre fået en tilladelse.
Det er væsentlig mindre end det tal, der blev oplyst på et pressemøde fredag.
Her sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at 25.000-30.000 ukrainere allerede var kommet til Danmark.
Efter påske er forventningen, at der vil være tale om mellem 35.000 og 40.000 ukrainere. Mattias Tesfaye påpegede dog, at tallene var forbundet med en vis usikkerhed.
Regeringen forventer, at der i alt kommer 100.000 flygtninge til Danmark på grund af Ukraine-krigen.
Men som bekendt er det ikke alle ukrainere, der har lov til at forlade det krigshærgede land, i og med alle mænd i den »kampdygtige alder« mellem 18 og 60 år er blevet beordret til at blive.
Og det kan blandt andet ses i tallene fra Udlændingestyrelsen.
Kønsfordelingen i de midlertidige opholdstilladelser viser, at omtrent 70 procent er kvinder. Målt på alder er knap 40 procent børn.
Den russiske invasion af Ukraine fandt sted 24. februar. Det er sidenhen estimeret af FN, at fire millioner ud af 44 millioner ukrainere er flygtet ud af Ukraine.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod særloven, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet hverken stemte for eller imod.
Særloven koster 2,2 milliarder kroner i 2022, skrev Ritzau, og over to milliarder kroner er taget fra udviklingsbistanden, der bliver givet til verdens fattigste.
