Midt i en historisk nedtur for Dansk Folkeparti melder partiets Morten Messerschmidt sig nu på banen for at slås på den værdipolitiske kampplads. På væsentlige områder, siger han i et interview til Politiken, skal dansk politik defineres af kristendommen.
»Vi har for meget religionslighed i Danmark, og det skal vi gøre op med,« siger han til Politiken og fortæller, at han måske kan være en del af redningen for det kristeramte parti.
I interviewet siger DFeren, at partiet ikke har gjort nok for at løfte arven fra Jesper Langballe og Søren Krarup – begge præster. I stedet har der været andre ting på dagsordenen, og Morten Messerschmidt mener, at kristendommen bør definere både kultur-, flygtninge-, udviklings- og undervisningspolitikken.
I den seneste tid har Dansk Folkeparti mistet en stribe byrådsmedlemmer, der på grund af utilfredshed med ledelsens politiske kurs har valgt at træde helt ud af partiet. Tilsyneladende er det kun gået én vej siden folketingsvalget i 2019: tilbage.
Valget kostede Dansk Folkeparti hele 21 mandater i en tilbagegang, der ikke er set siden jordskredsvalget i 1973, hvor Socialdemokratiet gik 24 mandater tilbage.
Der skal ske en kovending, mener Morten Messerschmidt, og det indebærer blandt andet et opgør med den flirt, som partiet har haft med Socialdemokratiet. At Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har nærmet sig hinanden lige vel meget, er en pointe, som Messerschmidt har luftet ad flere omgange.
Det gjorde han blandt andet kort tid efter valget i et debatinterview i Berlingske 29. juni sidste år.
»Det er klart, at der kunne sås tvivl om, hvorvidt Dansk Folkeparti nu var et rødt eller et borgerligt parti. Det var ikke godt. Det må ikke ske. Vi er et kerneborgerligt parti, og det må der ikke kunne sås tvivl om,« sagde han.
