De er blevet syge hos 1813.
Det er en af årsagerne til, at det den såkaldte median-svartid i lørdags lå på 42 minutter.
Det politiske mål er, at 90 procent af opkaldene skal besvares indenfor fem minutter, men det lykkedes blot i 15 procent af tilfældene i forgårs.
Det viser tal fra 1813.
Region Hovedstaden bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at der har været længere ventetider i denne weekend og den forgangne uge.
Dels skyldes det, at flere ringer ind med influenza og corona. Men også et problem hos de ansatte på akuttelefonen har meldt sig.
»Derudover har Akutberedskabet også fået sygemeldinger denne weekend, og derfor mangler der mandskab,« oplyser regionen til TV 2 Kosmopol.
Svartiden blev marginalt bedre søndag, hvor 16,7 procent af opkaldene blev besvaret indenfor fem minutter. Her lå median-svartiden på 24 minutter.
To timers ventetid juledag
Hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813 kommer man igennem til specialuddannede sygeplejersker, der kan fortælle, hvad man skal gøre.
Om man eksempelvis bør tage på akutmodtagelsen eller vente på egen læge.
Det er langt fra første gang, at syge borgere hænger i røret og venter på at komme igennem til akuttelefonen.
Sidste år måtte folk fra hovedstadsområdet, der ringer til akuttelefonen juledag, i særlig høj grad væbne sig med tålmodighed.
Her var der omkring to timers ventetid på at komme igennem.
Den gang skrev Berit Juhl, der er afdelingschef ved 1813 i et skriftligt svar til Ritzau, at det »sjældent« sker, at borgere må vente omkring to timer eller mere, når de ringer.
»Det sker sjældent, men kan forekomme i weekenderne, hvor der er mange der ringer, og vi kan have udfordringer med at få bemandet tilstrækkeligt med vagter.