En elev, der bliver tæsket, mens en anden elev filmer.

Knive, der bliver brugt til trusler mod lærere og andre elever.

En sten kastet mod ansigtet på en tilfældig forbipasserende.

Fremstilling af syrebomber.

Voldelig, truende, ødelæggende og krænkende adfærd.

Sådan lyder nogle af de danske folkeskolers konkrete årsager til at bortvise elever.

Store forskelle i kommuner

Tallene viser også, at kommuner og skoler har meget forskellige tilgange til at bortvise. Nogle skoler bortviste i perioden dusinvis af elever, mens 448 af de 789 skoler ikke bortviste én eneste.

Der vil ifølge forskningschef ved VIA UC Andreas Rasch-Christensen uden tvivl være en række skoler, som har så få problemer med voldsom adfærd, at de ikke har haft grund til at bortvise elever.

»Men forskellene her er så store, at kommuner må have forskellige pædagogiske tilgange til konsekvens og bortvisninger,« siger forskningschefen.

Selv mellem kommuner, hvis indbyggere umiddelbart ligner hinanden, er det meget forskelligt, hvor mange der bortvises.

  • I Skanderborg Kommunes 17 folkeskoler er en elev blevet bortvist syv gange.

  • I nabokommunen Horsens 17 folkeskoler er der lavet 93 bortvisninger.

  • I Allerød Kommunes otte folkeskoler har man to gange bortvist en elev.

  • I nabokommunen Egedals 11 folkeskoler har man bortvist en elev 24 gange.

»En bortvisning er nogle steder et greb, man ikke ønsker at anvende, fordi det kan få konsekvenser den anden vej, hvis forældre klager eller forvaltningen reagerer med undren,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han påpeger, at en bortvisning kan stride mod en kommunes børnesyn.

I nogle kommuner raser der op mod kommunalvalget netop en debat om kommunernes syn på konsekvens over for børn, og hvorvidt man skal håndtere utilbørlig adfærd med konsekvens eller anlægge en blødere tilgang, som Berlingske for nylig har beskrevet er tilfældet i eksempelvis Rudersdal og Frederiksberg.

Vold og anden fysisk aggressiv adfærd

Folkeskolens forråelse har nået toppen af den politiske dagsorden.

Senest med statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget, der handlede om netop behovet for at udvise konsekvens mod dårlig opførsel.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) strammede efter samme rationale folkeskolens ordensbekendtgørelse fra årets begyndelse.

Mattias Tesfaye gav dermed skolerne større mulighed for at slå ned på opførsel, der forbryder sig mod fællesskabet.

Nu kan skolerne blandt andet sende de samme elever hjem mere end to gange om året.

De kan også sætte elever til at rydde op, hvis de har begået hærværk.

Og de kan give forældre konkrete opgaver eller stille krav, der skal hjælpe forældrenes barn med at forbedre sin opførsel i skolen.

Ministeren modtog meget kritik fra skolefolk og eksperter for sin stramning.

Men ordensbekendtgørelsen bliver brugt flittigt.

Og en af de hårdeste sanktioner – at bortvise elever fra skolen – bliver brugt i snit 14 gange hver skoledag i den danske folkeskole.

Det er ikke alle kommuner, der har angivet årsagen bag hver enkelt bortvisning. Men oftest er det vold, viser Berlingskes gennemgang af de årsager, kommunerne angiver.

Skolerne kalder det dog ikke altid vold.

Nogle gange er det beskrevet som »voldsom adfærd mod elev«, »fysiske konflikter«, »voldsomme fysiske handlinger mod lærer« eller slet og ret »slagsmål«, slåskamp« eller »spark«.

Krænkelser af klassekammerater og lærere

Til tider er volden rettet mod klassekammerater.

På en skole i Vordingborg blev tre elever hjemsendt, da de »gruppemobbede« en kammerat fra årgangen og »var voldelige mod kammeraten«.

På en skole i samme kommune blev fire elever bortvist i årets første seks måneder. Tre af dem på grund af »krænkelse af elever på samme årgang« og én som følge af »voldelig handling mod anden elev, der blev videofilmet«.

Andre gange er volden rettet mod læreren.

Det problem har Berlingske tidligere i år beskrevet indgående i forbindelse med avisens fokus på forråelsen i den danske folkeskole. Her kom det frem, at data og eksperter peger på tre årsager til den forråede adfærd.

  • En børneopdragelse, hvor der sættes for få grænser, og hvor barnet hele tiden er i centrum, hvilket kan gøre det svært for barnet at acceptere skolens rammer.

  • Børn med ikkevestlig baggrund, der i nogle områder er dårligt integrerede og mangler forståelse for dansk kultur og folkeskolens blødere, fællesskabsorienterede værdier.

  • Børn med diagnoser og voldsom eller ureguleret adfærd, som bliver placeret i almindelige klassefællesskaber, de ikke er i stand til at indgå i.

Alene i København oplevede 1.555 lærere det seneste år at blive udsat for fysisk vold.

Du kan se på kortet herunder, hvor mange lærere der oplevede vold på hver enkelt folkeskole.

Tendensen ses dog også tydeligt i andre kommuner. Lærere er i frontlinjen, når der skal gribes ind, og det medfører slag, trusler og bortviste elever.

På en skole i Hørsholm blev en elev bortvist i to dage for vold over for »en ansat og kammerat«.

På en skole i Gentofte blev en elev bortvist, fordi eleven havde været »fysisk og verbalt voldelig over for en lærer«.

På en skole i Fredensborg blev 12 elever hjemsendt i årets første seks måneder. To af dem havde udvist »truende« og »fysisk adfærd« over for en lærer.

Strenge sanktioner

Der er også bortvisninger, som vidner om elever, der går skridtet videre end nævekamp.

En række bortvisninger skyldes specifikt, at en elev har truet med at bruge en kniv som våben.

I Greve Kommune havde en elev en kniv med i skole. Den blev brugt til »truende adfærd over for andre elever og ansatte«.

I Vejle Kommune blev en elev bortvist efter »trussel med kniv over for andre elever«.

Flere steder har elever desuden forsøgt at sætte ild til skolen, hvilket også har ført til bortvisninger.

På en skole i Skanderborg forsøgte en elev at sætte ild til skolen to steder. Brandalarmen gik, og skolen blev evakueret. Det kostede en hjemsendelse én skoledag samt et møde mellem skole, forældre og elev. Derefter blev sagen håndteret af politiet.

I Vejle blev to elever bortvist for »ildspåsættelse«.

I Frederikssund blev to elever bortvist for »farlig omgang med ild«.

Og i Hvidovre Kommune er tre elever bortvist for »fremstilling af syrebomber i skoletiden«.

Stramning skaber bevidsthed

Det er ikke tidligere opgjort, hvor mange bortvisninger skoler foretager. Og nogle kommuner har ikke overblikket.

Berlingske skrev i februar, at 355 skoler midlertidigt havde bortvist en elev 1.778 gange i en periode på to år.

Det svarer til, at en elev blev bortvist hver måned på hver femte skole.

De tal var indhentet, før den nye bekendtgørelse trådte i kraft.

Og de nye tal indikerer en stigning i skolernes brug af bortvisninger.

Omregnet svarer tallene fra første halvår af 2025 til, at hver tredje skole bortviste en elev hver måned. 

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om to forskellige datasæt, og at en sammenligning derfor skal tages med forbehold.

Skoleforvaltningen i en af kommunerne, Aalborg, har i et svar angivet, at man vurderer, at »lovændringen – og det interne fokus herpå – kan have øget skoleledernes opmærksomhed på de pædagogiske muligheder, der ligger i lovgivningen«.

Elever er under tilsyn i pauserne

Folkeskolens ordensbekendtgørelse indeholder en række andre muligheder for at vise konsekvens over for dårlig opførsel.

Blandt de andre muligheder for sanktioner benytter skolerne ofte eftersidning og retten til at bede elever rydde op efter deres eget hærværk.

Og på en række skoler bruger man forebyggende metoder for at undgå voldelige episoder.

På en skole i Viborg Kommune har fem elever været under et »særligt pausetilsyn pga. voldsom eller grænseoverskridende adfærd«.

En skole i Albertslund Kommune har inddraget en elevs frikvarter »grundet bekymring for gentagelse (vold/trusler)«, skriver skolen.

 Mattias Tesfaye ser ikke overraskende ordensbekendtgørelsen og også bortvisninger som nødvendige værktøjer.

»Jeg er tilhænger af konsekvenspædagogik. Jeg betragter selvfølgelig forebyggelse og samtale som et væsentligt pædagogisk værktøj,« siger han.

»Men børn har godt af at se, at når man overskrider en grænse, har det en konsekvens.«

Undervisningsministeren er tilhænger af konsekvenspædagogik og ser ikke bortvisninger som et udtryk for, at en skole har problemer. Foto: Mathias Svold

Efter publicering af artiklen har Sønderborg Kommune leveret andre tal, end de oprindeligt sendte til Berlingske. Det samlede antal bortvisninger på landsplan er derfor justeret til 1.427 og ikke 1.450, som det tidligere fremgik.