Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik. I dag bliver nyhedsoverblikket i høj grad farvet af to meget aktuelle emner: Jagten på en ny vaccine og debatten om, hvorvidt flokimmunitet er et muligt og effektivt våben i bekæmpelsen af coronavirus.

En topforsker, som Berlingske har talt med, mener, at det langtfra er tilfældet.

Det vender vi tilbage til. Først skal vi se nærmere på dagens tal for coronaepidemien herhjemme og i udlandet.

  • Bekræftede smittede: 7.695

  • Indlagte: 335

  • Indlagte på intensiv: 81

  • Heraf i respirator: 72

  • Antal døde: 370

  • Bekræftede smittede verdensplan: 2.564.190

  • Døde på verdensplan: 177.445

Mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Virksomheder venter længe på penge fra hjælpepakker

En ny spørgeskemaundersøgelse fra SMVdanmark, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser, at 88 pct. af virksomhederne stadig venter på at få udbetalt penge fra regeringens hjælpepakker. Omvendt betyder det, at kun 12 pct. har fået udbetalt de midler, der skal hjælpe de danske virksomheder igennem krisen.

Ifølge undersøgelsen har hver fjerde virksomhed fået udbetalt lønkompensation, mens det maksimalt er tre procent, der har fået udbetalt støtte som plaster på såret for tabt omsætning og faste omkostninger. De konklusioner vækker opsigt.

Tom Hoel er en af mange virksomhedsejere, der endnu ikke har fået udbetalt kompensationen fra hjælpepakkerne.
Tom Hoel er en af mange virksomhedsejere, der endnu ikke har fået udbetalt kompensationen fra hjælpepakkerne. Niels Ahlmann Olesen

»Det er meget opsigtsvækkende, at så få af vores medlemmer har fået udbetalt deres kompensation endnu. De andre virksomheder kigger ind i en konkurs, og samtidig får de ikke pengene udbetalt,« siger Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom hos SMVdanmark.

Også Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, bider mærke i, at ventetiden er uheldig.

»Der er virksomheder, der lige nu kæmper en benhård kamp for overlevelse,« siger han.

Du kan læse artiklen her.

Nytter flokimmunitet?

Et ord, som den seneste tid er blevet katapulteret ind i vores sprog, er »flokimmunitet«. Direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, har flere gange talt om, at flokimmunitet kan være muligt. Kort fortalt betyder det, at når 60 pct. er immune over for en virus, vil et samfund kunne holde den nede. Men vejen hen til flokimmunitet kan have store konsekvenser, lyder det nu.

»Flokimmunitet vil medføre megen sygdom og død og kan med al sandsynlighed alligevel ikke lade sig gøre,« lyder meldingen fra Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved University of Oxford.

Berlingske beskriver nu, hvordan forskningsstudier har vist, at man kun har antistoffer mod coronavirus i få år. Det gør det besværligt – og måske endda umuligt – at opbygge flokimmunitet. Flokimmunitet mod den ny coronavirus vil kræve, at omtrent 60 procent af danskerne skal være immune. Men for at sundhedssystemet ikke skal bryde sammen, vil det »i runde tal« tage omkring fem år at smitte en tilstrækkelig stor del af befolkningen, forklarer professor Astrid Iversen til Berlingske.

»Så i fem år vil du presse sundhedssystemet til det yderste og trække befolkningen igennem sygdom, smerte og død – op mod 70.000 danskere vil dø. Når 60 procent har haft virussen, vil langt hovedparten med al sandsynlighed have mistet deres antistoffer, og så er vi lige vidt,« siger Astrid Iversen.

I et interview, som Berlingske bringer onsdag, uddyber hun.

»Jeg kan se, at debatten om flokimmunitet bliver ved med at dukke op i Danmark, og det er bekymrende. For det kan højst sandsynligt ikke lade sig gøre. Og det er heller ikke samfundsmæssigt forsvarligt,« siger Astrid Iversen.

Du kan læse mere meget om Astrid Iversen og hendes faglige blik på flokimmunitet her og her.

Vaccinekampen

Mens hele verden indædt kæmper for at inddæmme coronasmitten, sidder forskerne med blikket stift rettet mod det, vi alle venter på: En mulig vaccine. Torsdag kom det frem, at Storbrittanien allerede nu på torsdag vil begynde at teste en vaccine på mennesker. Det er forskere fra Oxford University, der står bag vaccinen. De håber på, at den kan være klar til brug i løbet af efteråret til trods for, at den endnu ikke er testet på mennesker. Vurderingen er lige nu, at det er 80 procents sandsynlighed for, at den vil have en effekt.

Nej. Med næsten al tænkelig sandsynlighed får vi ikke en effektiv vaccine mod ny coronavirus i indeværende år. Og hvis den kommer næste år, kan den meget vel vise sig kun at yde delvis beskyttelse – og formentlig kun rimelig beskyttelse i et år eller to.
Nej. Med næsten al tænkelig sandsynlighed får vi ikke en effektiv vaccine mod ny coronavirus i indeværende år. Og hvis den kommer næste år, kan den meget vel vise sig kun at yde delvis beskyttelse – og formentlig kun rimelig beskyttelse i et år eller to. Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Men det er en svær kunst at fremstille en effektiv vaccine, kan Berlingske fortælle. Ny coronavirus muterer nemlig med en hast, der kan skabe alvorlige udfordringer for udviklingen af en effektiv vaccine. I yderste konsekvens kan vi ende med en vaccine, der ikke længere er effektiv, fordi den kun kan nedkæmpe tidligere udgaver af virussen.

»Det er sådan et skræmmescenarie, og tiden må vise, hvordan det ender. Som udgangspunkt vil en vaccine være bedre end ingenting,« siger professor i immunologi ved Københavns Universitet, Søren Buus.

Du kan læse mere om faldgruberne ved en mulig vaccine her.

Familier til coronasmittede må færdes frit

I forhold til håndteringen af coronakrisen er Danmark næsten enestående. I hvert fald når det kommer til, hvad vi stiller op med familierne til dem, der rammes af coronavirus. Vi lader dem nemlig gå frit rundt, hvor man i andre lande i det vestlige Europa – på nær Sverige og Belgien – sørger for, at de kommer i karantæne. Det skriver Politiken, der har foretaget en opgørelse, som baserer sig på tal fra WHO.

Det sker, selv om anbefalingen fra WHO og det europæiske center for sygdomskontrol, ECDC, lyder, at karantæne er at foretrække. For man kan som bekendt godt smitte, selv om man endnu ikke har udvist symptomer. I stedet lyder det i Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, at en smittet persons nære kontakter vil blive testet tre gange med to dages mellemrum. Som centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, siger til Politiken.

»Karantæne kan være vanskelig at overholde for alle. Derfor er det en hensigtsmæssig løsning at anvende test af de nære kontakter i stedet,« siger hun.

Du kan læse Politikens artikel her.

Det sker i dag

  • I dag klokken 09.00 ankommer de første københavnske børn ifølge Ritzau til Tivoli. Forlystelsesparken er blandt de steder i hovedstaden, som stiller plads til rådighed for Københavns Kommune. Det gælder både for børn fra skoler, børnehaver og vuggestuer.

  • Finansdanmark kommer ifølge Ritzau med udlånsstatistik for første kvartal 2020. Tallene viser, hvordan aktiviteten i realkreditsektoren var i de tre første måneder af året.

  • Der kommer ifølge Ritzau en måling på forbrugernes tillid i april fra Danmarks Statistik. Målingen dækker udbruddet af coronavirus og den delvise nedlukning af det danske samfund.

  • EUs udenrigsministre holder rådsmøde.

En dag i jordens navn: I dag er det Earth Day, og i år kan organisationen bag, der i særdeleshed arbejder for at genplante træer og beskytte truede dyrearter, sågar fejre 50 års jubilæum. Dagen fejres for at kaste lys over kampen for at verdens miljøproblemer.