Der skal rejses skov svarende til arealet af Lolland-Falster og Bornholm tilsammen. Det er et af de store tiltag i den grønne trepartsaftale, der blev præsenteret mandag.

Hvor skoven skal ligge, er fortsat uvist, men der bliver afsat 20 milliarder kroner til tilskud til privat skovrejsning. Det vil sige, at private kan få et tilskud på 75.500 kroner pr. hektar for at rejse skov på deres grunde, fremgår det af aftaleteksten.