»Markant« flere udlændinge vil nu studere i Danmark: »Meget voldsomme« tal, lyder det fra Christiansborg

Der er i år så mange udenlandske ansøgere til særligt en bestemt slags videregående uddannelse, at det skaber bekymring for, om de forvejen store udgifter til SU til udlændinge vil vokse endnu mere.

Igen i år er der mange ansøgere fra udlandet til de videregående uddannelser. På billedet giver rektor Henrik C. Wegener, Københavns Universitet, håndtryk til alle de nye studerende til immatrikulation på Frue Plads i 2019. Niels Christian Vilmann

Sidste år drejede et politisk flertal på Christiansborg nøglen om til flere tusinde studiepladser på engelsksprogede uddannelser.

De ville spare SU til de mange udenlandske studerende, der for de flestes vedkommende ikke blev i landet efter endt uddannelse.